Befolkningstallet voksede, særligt mellem 1965 og 1970, og perioden var præget af Københavns ekspansion, som fik mange virksomheder til at rykke til kommunen. I 1960’erne tog forstadsbyggeriet for alvor fart med opførelsen af nye bolig- og centerområder.
Mejeriet Stassano i Vridsløselille, 1930. Af Nordisk Luftfoto/Det kgl. Bibliotek.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Albertslund Kommune
Herstedvester Brugsforening & Købmandshandel blev i 1912 indrettet i den gamle rytterskole, der blev udvidet og renoveret. Her ses brugsuddeler Thindal Nielsen ca. 1950. Ifølge hans ansættelseskontrakt fra 1946 blev lønnen udregnet på følgende måde: »Lønnen udgør for butiksvarer, brændsel og trælast 5½ % af omsætningen, dog for brændsel og trælast i større partier, som leveres direkte til forbruger 3 %, for markfrø 5 %, for detailsalg fra F.D.B.s Paaklædningsmagasiner 3 % og for modtagelse af æg 4 øre pr. kg.«
A/S Dansk Delikatesse Kompagni (DADEKO) distribuerede Coca-Cola og Fanta øst for Storebælt. I 1966 stod første etape af deres fabriksbyggeri i Herstedøster Industricentrum færdigt. Her gennemlyses Coca-Cola-flasker inden tapning. Foto fra sidst i 1960’erne.
Foto af Røde Vejrmølle set fra markerne mod nordøst i 1929.
Administrativ inddeling
Herstedøster-Herstedvester Sognekommune foretog i 1964 en gensidig udveksling af områder med Vallensbæk Kommune. Ellers blev der ikke i perioden gjort ændringer i grænsedragningerne, og kommunen lå fortsat i Københavns Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Befolkningstallet i kommunen voksede jævnt, fra 2.350 indbyggere ved folketællingen i 1921, 3.096 i 1950 og frem til 7.350 i 1965. Herefter skete der en kraftig befolkningsvækst, således at befolkningstallet i 1970 var 23.331.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Fra 1921 kørte en rutebil fra Ledøje gennem Risby, Herstedvester og Herstedøster med endestation i København. Et trinbræt på jernbanestrækningen København-Roskilde blev anlagt ved Albertslundvej i Vridsløselille i 1931, og samtidig blev sidesporet til fængslet taget ud af drift.
Biltrafikken på Roskildevej voksede støt, og omkring 1940 blev vejen derfor udvidet og betonlagt. I 1963 blev S-togsnettet forlænget fra Glostrup til Taastrup Station, og Albertslund Station åbnede.
Albertslund Varmeværk blev taget i brug i 1964. I 1969 blev Forbrændingen tilknyttet, og det blev muligt at anvende affald i fjernvarmeproduktionen.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I løbet af perioden mistede landbruget sin betydning til fordel for handel og service. Hovedstadens ekspansion skubbede gartnerierne mod Vestegnen, og i 1955 rummede kommunen 100 gartnerier. Gartneriet Pilevang ved Roskildevej, grundlagt i 1904, var i 1920’erne og 1930’erne blandt landets største og distribuerede blomster til hele Danmark.
Tankerne om forstadsbyen omkring S-togsstationen lå til grund for den byudvikling, som for alvor tog fart efter 1960. Tæt-lav boligbebyggelse, fx Albertslund Syd, prægede det tidlige stationsnære byggeri, første etape af Albertslund Centrum stod færdig i 1965, og i 1967 begyndte beplantningen af Vestskoven.
Også flere store virksomheder flyttede til kommunen, og Herstedøster Industricentrum (i dag Hersted Industripark) blev anlagt i første halvdel af 1960’erne. Også ved Røde Vejrmølle blev der i perioden etableret et industriområde.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Under den tyske besættelse af Danmark 1940‑45 var der flere mindre modstandsgrupper i kommunen. I 1943 konfiskerede den tyske hær alle legale våben, og en del af disse blev opbevaret i Statsfængslet i Vridsløselille. Ved hjælp af en madvogn lykkedes det modstandsfolk at smugle en del våben ud.
I både Herstedøster og Herstedvester fik bønder, der var venlig stemt over for besættelsesmagten, nedbrændt deres gårde.
Politik
Ved folketingsvalgene i perioden fik Socialdemokratiet flest stemmer. Med den store tilflytning i 1960’erne fordelte de nye stemmer sig mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og SF. Kommunen ændrede i 1964 status fra landkommune til bykommune med den såkaldte Gentoftestatus. Dette gav kommunen større administrativ frihed ved bl.a. skatteligning, budgetbehandling og skoletilsyn. Sognerådet blev herefter kaldt kommunalbestyrelse, og formanden blev borgmester.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
