Hvor den tætbebyggede by Albertslund breder sig ud over den lerede moræneflade i kommunens sydøstlige del, domineres landskabet ved Herstederne i nord af Vestskoven med dens skovbevoksninger og større åbne græsarealer, mens området langs kommunegrænsen i vest præges af lavbundsarealerne i Store Vejleådal. Det står i skarp kontrast til landskabet omkring 1950, hvor mere end 90 % af kommunens areal var dækket af landbrug. Fra 1960’erne måtte landbruget dog vige pladsen til fordel for et voksende boligbyggeri og etableringen af Vestskoven. I dag begrænser det sig til nogle få græsningsarealer samt en smule heste- og fjerkræshold på hobbyplan.
Græssende dexterkvæg i Store Vejleådal. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2018.
Begrænset anvendelse
Kulturlandskabet i Albertslund Kommune
Kulturlandskabets udvikling
Arealanvendelsen i Albertslund Kommune i hhv. ca. 1810, ca. 1967 og 2018 viser den markante udvikling, som landskabet har gennemgået de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde landbrugsarealer m.m. tre fjerdedele af arealet, men steg omkring år 1900 til over 90 % og bevarede den høje andel frem til 1950. I dag udgør landbruget blot 5 % af kommunens areal. Til gengæld er det bebyggede areal vokset betydeligt. Mens det i begyndelsen af 1800-tallet bestod af små, spredte bebyggelser, og omkring 1950 stadig kun udgjorde 3 % af kommunens areal, voksede det kraftigt i de efterfølgende årtier. I dag udgør det bebyggede areal over 40 % af kommunen.
Oldtid
Der har boet mennesker i den nuværende Albertslund Kommune gennem alle oldtidens perioder. Fra sten- og bronzealderen er der især gjort fund i de centrale dele af kommunen samt ud mod Store Vejleå i vest, hvor der var gode muligheder for jagt og fiskeri. I jernalderen prægedes de menneskelige aktiviteter af landbrug, og fundene fra denne periode koncentrerer sig i de centrale og østlige dele af kommunen.
Middelalder
Herstedvester Kirke og Herstedøster Kirke går tilbage til tidlig middelalder, hvilket antyder, at begge sogne var veletablerede landbrugssamfund op gennem det meste af middelalderen. Flere af stednavnene rækker endda helt tilbage til jernalderen. Hele området, hvor også Roskildebispen ejede gods, må derfor regnes til den velopdyrkede agerbygd.
1536‑1850
I 1680’erne var over halvdelen af den nuværende kommunes areal opdyrket, og de fem landsbyer havde regulært trevangsbrug. Ved Reformationen overgik bispegodset til kronen, som fra 1670 lod området indgå i et rytterdistrikt og i 1720’erne oprettede rytterskole i såvel Herstedøster som Herstedvester. Bønderne fik overladt gårdene til arvefæste i 1766. Andre landboreformer blev indledt tidligt, og ved udskiftningen flyttede en række gårde fra landsbyerne ud i det opdyrkede landskab.
Efter landboreformerne blev landskabsudnyttelsen intensiveret. Omkring 1810 udgjorde landbrugsarealer m.m. således tre fjerdedele af kommunens areal, mens vådbundsarealer langs kommunegrænsen dækkede ca. en femtedel.
Efter 1850
Omkring år 1900 var over 90 % af kommunens areal dækket af landbrugsarealer m.m., mens engarealerne var reduceret til under 5 %. På det tidspunkt udgjorde det bebyggede areal blot 2 %. Omkring 1950 udgjorde landbrugsarealet stadig over 90 %, engarealerne forblev uforandrede, mens det bebyggede areal var steget en smule.
Der var allerede etagebyggeri i kommunen i 1930’erne, men den store vækst i boligbyggeriet kom først i 1960’erne, da der blev påbegyndt byggeri omkring Statsfængslet i Vridsløselille og trinbrættet ved Albertslund i den sydlige del af kommunen. Snart spredte byggeriet sig mod nord samt til området syd for Herstedøster, så området efterhånden begyndte at få karakter af en forstad.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Dexterkvæg græsser i Store Vejleådal på en grå januardag.
I dag er 49 % af kommunens areal dækket af bebyggelse og infrastruktur. Selv om Albertslund således fremstår som en bykommune, præges den også af et stort skovareal, som med en andel på ca. 34 % betydeligt overstiger landsgennemsnittet på 16 %. Også den samlede andel af tør og våd natur ligger med 11 % over landsgennemsnittet på ca. 10 %.
Kommunen er tydeligt opdelt. I syd er de sandblandede lerjorder, som tidligere var intensivt opdyrkede, dækket af tæt bebyggelse. De bebyggede arealer omfatter både større bolig- og industriområder og gennemskæres af såvel jernbaner som de stærkt trafikerede Roskildevej, Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. Egentlige lerjorder, der også er velegnede dyrkningsjorder, dominerer jordbunden omkring og nord for Herstedvester og Herstedøster samt ved landsbyen Risby. I dag er disse områder udlagt til rekreativ anvendelse med skov og ekstensiv afgræsning.
Før byudviklingen tog fart, var kommunen et vigtigt landbrugsområde. Ved landbrugstællingen i 1951 dækkede landbrugsarealerne ca. 2.000 ha, hvoraf 1.179 ha var opdyrket med korn. Dertil kom 2.884 svin og 1.533 stykker kvæg. Landbruget gik dog snart tilbage, og i 1971, 1975 og 1980 dækkede det hhv. 648, 356 og 315 ha. Heraf udgjorde kornarealet hhv. 416, 246 og 242 ha. Samtidig forsvandt husdyrholdet næsten helt. I dag dækker landbruget beskedne 5 % af arealet og består overvejende af græsarealer uden for omdrift med nogle få dyr til afgræsning samt et vist hobbyhold af heste og fjerkræ.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Albertslund Kommune
Læs også om
- Albertslund Kommunes geologi
- Albertslund Kommunes landskaber
- Albertslund Kommunes klima
- Skove i Albertslund Kommune
- Det åbne land i Albertslund Kommune
- Ferske vande i Albertslund Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Albertslund Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
