Spærredæmning II. En ca 130 m lang dæmning, som er 45 m bred i bunden og 20 m bred i kronen. Højden fra Ø er ca 5 m og højde fra V ca 3,5 m. Dæmningen er orienteret NNV-SSØ. På kronens kant mod SV findes lukkeanordninger til fredsunderløbets stigbord (Enghaverendens løb). På dæmningens Ø-side i N ses en betonplade, som skråner let nedad mod Ø. Pladen er 40 m lang. På de første 30 m nærmest dæmningen er pladen 15 m bred, hvorefter den udvider sig til 20 m i bredden længst mod Ø. Betonpladen er forsynet med 20 cm tykke og 80 cm høje kanter i begge sider. Jævnt fordelt på de første 30 m findes 5 stk. 10 m lange, tværstillede betonkanter. 3 af kanterne udgår fra S og 2 fra N. Betonpladens formål er at modtage vandmasserne fra dæmningens (nu ikke længere synlige) overfald samt at dæmpe vandstrømmens hastighed. Selve Klampenborgvejs belægning samt belægningen til Soløsesti og Slotsvejs forlængelse, begge dele på dæmningens V-side, er ikke med i fredningen.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Befæstninger er militære forsvarsanlæg, såsom voldsteder, forter, batterier, skanser, skyttegrave og skydestillinger. Militære befæstninger kendes fra jernalderen, middelalderen og nyere tid (500 f.v.t.-i dag). Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
