Sostrup voldsted. Voldstedet består af en lav, rektangulær herregårdsplads, 55 x 63 m, med om- givende vandfyldte voldgrave, tilligemed disses ydre dæmninger i øst og nord. Den søndre grav er ca. 14 m bred, de øvrige ca. 22 m. Voldgravenes sider er delvis stensatte. Over den nordre grav fører en træbro, over den søndre en muret bro med tre buer. Den sidstnævnte bro er omfattet af fredningen. På voldstedet ligger den i henhold til bygningsfredningsloven i kl. A fredede hovedbygning. I voldgravenes sydøstre hjørne findes et cementstøbt afløb fra gravene, i det sydvestre et tilløb. Fredningsgrænsen forløber langs gravenes ydre rand i syd og vest, i nord og øst langs foden af yderdæmningen. Det fredede areal måler i nord-syd ca. 115 m og i øst-vest ca. 110 m. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske med rigsantikvarens samtykke.