Borg/Voldsted, mv., Fars Hat, Nykøbing Slot

Original fredningstekst

Nykøbing slot. En murrest, 3 - 4 x 5 - 6 m, som står i en højde af ca. 2 m over jordhøjning, der ved foden måler 10 - 12 m i diameter, samt ruiner beliggende under jord- overfladen på grunden i øvrigt.

Undersøgelseshistorie

1987: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorNykøbing Slot. En murrest, 3-4 x 5-6 m, som står i en højde af ca. 2 m over en jordhøjning, der ved foden måler 10-12 m i diameter, samt ruiner beliggende under jordoverfladen på grunden iøvrigt.
1987: Aflysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1987: Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1987: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceAflysning af fredningsdokument af 1. november 1968 vedrørende fredningen af Nykøbing Slot. Nyfredning af 25. marts 1987.
1998: Museal restaurering - Guldborgsund Museum
2000: Byggeri og anlæg - Guldborgsund Museum
2000: Anmeldelse fra privat - Guldborgsund Museum
2000: Museal prøvegravning - Guldborgsund Museum
2002: Planlagt byggeri/anlæg - Guldborgsund Museum
2002: Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
2002: Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Guldborgsund Museum
2002: Museal besigtigelse - KUAS, FortidsminderTilstandsvurdering 2002 af murværk mm.
2004: Planlagt byggeri/anlæg - Guldborgsund MuseumKoordinering af arkæologiske undersøgelser i forbindelse med anlæg af ny kanal og to havnebassiner i Nykøbing F. by ved og som en del af Tingsted Å.
2004: Museal prøvegravning - Guldborgsund MuseumRenæssancevoldgrav i forbindelse med Nykøbing Slot.
2004: Museal prøvegravning - Guldborgsund MuseumBrønd og 1800-tals husfundamenter med pikstensgulv.
2004: Museal prøvegravning - Guldborgsund MuseumBro over Tingsted Å, nordværts fra renæssanceslottet i Nykøbing Falster.
2004: Museal prøvegravning - Guldborgsund MuseumFars Hat: middelalderlige og efterreformatoriske anlæg i tilknytning til slotsholm og voldgrav i det nordlige område af Nykøbing Slot (middelalderborg og renæssanceslot).Der er påtruffet vidjeflettet faskine på nordøstsiden af slotsholmen, mindst 20 lerindpakkede stolper stående udenfor faskinen. I de tilknyttede kulturlag på slotsholm og i voldgrav er der fundet husholdningsaffald og nedrivningsmaterialer fra slottet, bl.a. bæverhaletegl. I de øvrige affaldslag er fundet mønter fra 16-1800-tallet.
2005: Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2007: Privat restaurering - Guldborgsund Museum
2007: Museal besigtigelse - Guldborgsund MuseumOvervågning/begrænset arkæologisk undersøgelse i forbindelse med udskiftning af 10 cm jordlag og pålægning af rullegræs inden for 200 m² af det fredede område ved ruinerne af Nykøbing Slot - Guldborgsund Kommune
2013: Museal prøvegravning - Museum Lolland-FalsterI forbindelse med etableringen af en markering samt forskønnelse af området omkring det fredede fortidsminde Fars Hat i Nykøbing F, udførte Museum Lolland-Falster en overvågning af anlægsarbejdet. I denne forbindelse blev registreret enkelte jordfaste levn i form af murværk og fundamentsrester, som formodes at udgøre rester efter en af Nykøbing Slots bygningsfaser.
2015: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkOmrådet omkring den fredede del af Nykøbing slot er forskønnet og tårnresten Fars Hat er resaureret. Der er sat formidlingsskilte om Nykøbing Slot på biografens ydervæg.
2018: Registreringsprojekt/ødekirker - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Hus

Hus, opførelse af huse til permanent ophold for mennesker kendes tilbage til forhistorisk tid omtrent samtidig med bondekulturens opståen, ca. 9000 f.v.t. Efterhånden udvikledes forskellige husformer, der var tilpasset lokale forhold og byggematerialer, fx ler, træ, strå, tørv og is. Læs videre her.

Brønd

Brønd, boret eller udgravet hul i jorden beregnet til opsamling og udnyttelse af fx vand eller gas- og olieforekomster. Se også artesisk vand, boreplatform og grundvand. Læs videre her.

Møntfund

Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om