Voldsted og SV-voldgrav set fra SV.
.
Voldstedet set fra SV
.
Toppen af voldstedsbanken set fra V
.

Faktaboks

Kommune
Vejen Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
370753
Sted- og lokalitetsnummer
200108-16
Anlæg
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Transport, uspec undergruppe, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 1848 e.Kr.)

Original fredningstekst

"E Holm" Voldstedet består af en ca. 30 x 40 m stor, uregelmæssigt formet firesidet banke, der i nord, vest og syd omgives af et engdrag og i øst afgrænses af en ca. 40 m lang og indtil 6 m bred tør grav, der afskærer banken fra det næs, hvoraf den danner den yderste spids i vest. Bankens topflade ligger indtil 3 m over gravens bund og ca. 1-1,5 m over det tilstødende terræn i øst. I den vestre skrænt af banken er et dybt skår. Voldstedet er bevokset med unge egetræer og ligger på den vestlige spids af næsset, som skiller Jels å's og Grams å's dale, før de løber sammen syd for Øster Lindet. Grænsen for det fredede areal følger i nord, vest og syd bankens fod, i øst gravens ydre overkant. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, dyrkning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Beplantning må ske i samråd med rigsantikvaren.

Undersøgelseshistorie

1809
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceSb. 20.01.08-16. Øster Lindet s. Haderslev ]]Vester a[[ [[Frøs H.]] Præste indberetn. 1809. 2) Findes ved en lille å, som løber mellem Ø.L. og Nustrup og går ud i den egentlige å, Nibs-å kaldet, kendelige spor af en gammel stor bygning, formentlig i hine tider et slot. Stedet kaldes Kong-Holm. Volden omkring samme er endnu kendelig. Mur- og Kampesten findes i Grunden. Pladsen er begroet af buskads. Et gammelt sagn siger, at der fra dette slot til ]]det[[ hin i No 1 anførte forskansning skal have været en gang under jorden. Afstanden kan beregnes til omtr. 1/4 mil. [[Voldsted findes! Er Møddøbøl fra Kong V. Jordb (Lund. 1921.)]]
1926
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMiddelalderligt Voldsted.
1968
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1970
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1998
Byggeri og anlæg - Haderslev Museum
1998
Museal prøvegravning - Haderslev Museum
1999
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2003
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceHAM 7.1.2. Sb. 20.01.08-16. Udgravningsberetning, arkiveret på N02 i 2003. "E Holm". HAM 7.1.2. Sb. 20.01.08-16. Voldsted, ingen middelalderlige kulturlag, moderne spunsvæg. Arkiveret på loftet under år: 1998.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2015
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceS. for Ø.-Lindet By, hvor Jels Aa falder i Gram Aa, ligger et Voldsted. Vestpynten af en langstrakt, kratbevokset Bakkehalvø er afskaaret ved en buet, smal Grav, saa at der er dannet en ureglmæssig, femkantet Borgbanke med Diagonaler paa c. 40 m og omgivet af Enge. 1638 og 1809 kaldtes Pladsen Kongens Holm, og endnu sidstnævnte Aar fandtes Mur- og Kampesten i Grunden. Nu hedder Pladsen "Holmen".
2015
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceSb. 20.01.08-16. "Lykkespold" ved Mødbøl[?] (Øster Lindet s. Haderslev V.) [[Frøs H.]] Syd for Ø. Lindet, hvor åerne fra Jels og Oksenvad løber sammen (umiddelbart øst for jernbanelinien, ligger der mellem de to vandløb en langstrakt, med egekart bevoxet bakkeø, c. 400 skridt lang, med længderetning øst-vest. Den yderste, vestligste pynt er afskåret ved en buet grav i retn. nord-syd. Bakkefladen, der af naturen er ganske jævn, ligger c. 4 meter over åens vand, gravens bund 1-1½ over samme. Det lille voldsted begrænses mod nord af Jels å, mod vest og syd er der et svagt svaj i engfladen. Vestspidsen er afgravet i ny Tid, i snittene ses kun grusblandet sand. Bygningslevninger er ikke iagttaget. Det lille voldsted er bedst tilgængelig fra nord (spang over åen) Egekrattet hindrer nøjagtig afskridtning. Ordet "Lykkespold" nævnedes af organisten i Gram, men ikke af min hjemmelsmand i Øster Lindet. Jvfr. forhist. kort nr. 13. Jvfr. Danske Saml 2.4.116 under Nustrup s.: Kongens vold (1638) Vedlagt sagen: Plantegning i 1:1000.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links