Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
523618
Sted- og lokalitetsnummer
060403-82
Anlæg
Brandplet, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 374 e.Kr.); Bautasten, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Stensætning, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Bautasten, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 5236-16, 18, 17. Ejerlav: Ibsker Tingl.: 26/7 1895, propr. Anker Georg Anton Koefoed. Diplom Afmærkn.: 3 MS a) Granitkulle, ca. 4,4 m lang i N-S, med 20-30 skålforme- de fordybninger, omkring kullen en noget beskadiget ring af rullesten, ringen er 7 m i tværmål. b) Tæt nord for foregående : en tresidet bautasten, 1,30 m høj, omgivet af en stenring, der er 8 m i tværmål. c) Tæt nord for foregående: en granitkulle med een stor og flere mindre skålformede fordybninger. Granitkullen er omgivet af en stenring, der er ca. 10 m i tværmål.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn enlig Bautasten oppe paa Bakken nordvestlig fra Frennegaard. Der er gjentagne Gange set sort Muld og desl. paa dette Sted, men om det er Brandpletter vides ikke endnu. Bevoksning: 1986: Løvkrat
1894
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtida. Granitkulle, ca. 4,4 m lang i N-S, med 20-30 skålformede fordybninger [sbnr. 249], omkring kullen en noget beskadiget ring af rullesten, ringen er 7 m i tværmål. b. Tæt nord for foregående: en tresidet bautasten [sbnr. 82], 1,30 m høj, omgivet af en stenring, der er 8 m i tværmål. c. Tæt nord for foregående: en granitkulle med een stor og flere mindre skålformede fordybninger. Granitkullen er omgivet af en stenring, der er ca. 10 m i tværmål.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1986
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor5236-18a: Tvedelt granitkulle ca. 4 x 2 m, hæver sig ca. ½ m over det let skrånende terræn. På den sydlige del ses 14-16 skåltegn, hvoraf de 2 udgør et sammenhængende par. På den nordlige del muligvis 1-2 skåltegn. Den omgivende stenring kan erkendes som en del af et cirkelslag Nø for kullen, sat af aflange tilsyneladende kantrejste men næsten jorddækkede sten. Resten synes helt jorddækkede (eller fjernet?) 0,5 x 7 x 7 m. 1 årig spredt fyrreplantning på klippeløkken. Et enkelt træ står inden for stenringen. Ejeren oplyste, at han havde plantet bjergfyrerne og nogle rosersidste år, og at han ikke var opmærksom på naturfredningslovens § 53 og dens bestemmelser vedr. beplantning. Han oplyste, at han agter at indgive ansøgning om dispensation herfra, så han kan beholde sin beplantning. Jeg overlod ham et eksemplar af særtrykket af naturfredningslovens §§ vedr. fredede fortidsminder. 5236-18 ligger så langt fra alfarvej, at tilplantningen vil være uden betydning for besøg på stedet. I mod dispensation taler dog, at bjergfyr er miljøfremmed på de bornholmske klippeløkker og derfor nødig bør vinde større indpas. 5236-18b: Bautasten i samme lille klippeløkke som 5336-18 a og c og stående mellem disse. 1,5 x 0,8 x 0,6 m § 53: Der er plantet bjergfyr og roser (i 1985) på løkken mindre end 10 m fra stenen. Se iøvrigt skema vedr. 5236-18a 5236-18c: Grundfjeldskulle med rundet top, hvorpå ses 1 står skålformet fordybning 17 cm i diameter og ihvertfald 4 mindre. Stenen er dog stærkt begroet med lav og mos, som kan skjule flere skåltegn. Den omgivende ring af afrundede rullesten kan kun erkendes i Ø og N. Iøvrigt dækkes den af tæt, lavt brombær -og slåenkrat samt af spredte større marksten henlagt for adskillige år siden. Ringens mål er derfor overført fra fredningstekst. 1 x 10 m. § 53: se skema vedr. 5236-18 a Bevoksning: 1986: Løvkrat
2008
Museal besigtigelse - Det Kulturhistoriske CentralregisterVed besigtigelsen konstateredes monumenterne i meget dårlig stand og stærkt overgroet med træer og krat. Den af Albrectsen registrerede stencirkel på den sydvestlige granitflade med skåltegn [sbnr, 249], var næsten forsvundet sammen med de øvrige stenringe om henh. bautastenen og en "granitkulle" N for bautastenen. Sidstnævnte skålsten fandtes ikke i april 2008. Henover toppen af den stående bautasten, ca. 1,3 m høj, hvilede en tyk gren fra et træ. Knap en meter syd for bautastenen lå en sten, ca. 1 x 0,7 m stor, sandsynligvis en liggende bautasten.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Stensætning

Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links