I modsætning til talesproget er skriftsproget reguleret ved lov, men loven gælder kun ordenes stavemåde, ikke deres betydning eller brug. Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævns er den eneste officielle retskrivningsordbog for dansk og skal følges af alle offentlige institutioner i Danmark, dvs. Folketinget, domstolene, den offentlige forvaltning og uddannelsesinstitutionerne. Privatpersoner, private virksomheder og medier er ikke omfattet af Retskrivningsloven, men langt de fleste følger den i praksis.
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Det har ca. 15 videnskabelige medarbejdere. Sprognævnet skal følge sprogets udvikling, give råd og oplysning om det danske sprog, fastlægge den officielle retskrivning og udgive Retskrivningsordbogen. Derudover redigerer Sprognævnet netordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag, som beskriver nye ord, der er kommet ind i dansk siden 1955, ligesom nævnet står bag den historiske oversigt over udviklingen i dansk retskrivning: Retskrivningsordbøger gennem historien.
Sprognævnet består af et forsknings- og informationsinstitut, der varetager de daglige opgaver, og et repræsentantskab, som bl.a. har til opgave behandle ændringer af retskrivningen. Sprognævnet modtager 5.000-6.000 spørgsmål om året og har siden 1955 besvaret næsten en halv mio. sproglige spørgsmål enten skriftligt eller telefonisk.
Den nugældende retskrivningsordbog, som er den 4. udgave, udkom i 2012. Den er delt op i to, dels retskrivningsreglerne, dels ordbogen med de tilladte staveformer. Ordbogen dækker det almene ordforråd og alment brugte fagudtryk. Ved hjælp af de 62 paragraffer i retskrivningsreglerne kan man finde frem til, hvordan langt de fleste ord skal staves, også nye ord, der endnu ikke er kommet med i ordbogen. Ordbogens ca. 64.000 opslagsord er i princippet kun en hjælp til brugerne, så de lettere kan fortolke retskrivningsreglerne. Der vil således være mange ord, som man ikke kan finde i ordbogen.
Sprognævnets ordbogsredaktion tilføjer løbende nye ord til ordbogens elektroniske udgave, som siden 2014 hvert år er blevet forøget med nye opslagsord. Ordbogsredaktionen kan dog ikke tilføje nye regler, uden at disse behandles i Sprognævnets repræsentantskab og godkendes politisk. Når nye retskrivningsregler er klar, tager repræsentantskabet stilling til, om de er principielle, dvs. vedrører en hel ordgruppe eller et stort antal ord. Hvis det er tilfældet, skal de godkendes af kulturministeren i samråd med undervisningsministeren. De årlige opdateringer indeholder dog aldrig retskrivningsændringer; de kan kun indføres i forbindelse med nye udgaver af Retskrivningsordbogen.
Det kan forekomme, at politikerne ikke følger Sprognævnets anbefalinger til ændrede stavemåder. Således besluttede daværende undervisningsminister Bertel Haarder, at stavemåder som gymnasie, akvarie, ministerie og lignende ikke skulle med i Retskrivningsordbogens udgave fra 1986. Først i Retskrivningsordbogen fra 2012 blev stavemåderne tilladt ved siden af gymnasium, akvarium, ministerium osv.
