Ørestad Gymnasium på Amager. Selv om det fra 2012 blev tilladt at anvende staveformen gymnasie, har man på de fleste af landets gymnasier valgt at bibeholde formen gymnasium i navnet.
.

De første eksempler på skrevet dansk finder vi i runerne og siden i en række håndskrifter, fx Jyske Lov fra 1241. Først med bogtrykkerkunsten og Reformationen, som førte til trykningen af den første komplette bibel på dansk, Christian 3.s Bibel fra 1550, opstod der et egentligt fælles dansk skriftsprog. Der skulle dog gå mere end 200 år, før den første egentlige officielle regulering af skriftsproget fandt sted i 1739 med Christian 6.s latinskoleforordning. Den satte faget dansk på skoleskemaet og fastsatte, hvilke bøger der skulle læses, og hvilke stavemåder eleverne skulle bruge. Den første egentlige retskrivningsordbog var Jacob Badens Dansk ortografisk Ordbog fra 1799.

I takt med at der blev vedtaget nye regler for retskrivningen, er der løbende udkommet nye retskrivningsordbøger. Siden 1955 har Dansk Sprognævn haft til opgave at redigere den officielle Retskrivningsordbog og fastlægge retskrivningsreglerne.

Æ, ø og å

Formålet med enhver retskrivning er at gøre det muligt at omsætte de talte lyde til skrift ved hjælp af en standardiseret metode. En retskrivning er nemmest at lære, hvis skriften tydeligt afspejler det talte sprog. I Danmark valgte man det latinske alfabet, som var fremherskende i Europa, og man fandt det praktisk at bruge de latinske bogstaver æ og ø til at repræsentere de tilsvarende danske lyde. De to bogstaver har således eksisteret i dansk siden 1200-tallet.

Anderledes vanskeligt var det med å-lyden, som i begyndelsen blev gengivet med dobbelt-a. Flere sprogfolk havde siden 1700-tallet foreslået indførelsen af å i stedet for aa, så å-lyden kunne få sit eget bogstav, men det skete først med daværende undervisningsminister Hartvig Frischs retskrivningsreform i 1948. Den afskaffede på én gang de store begyndelsesbogstaver i substantiverne, de stumme d’er i kunde, skulde og vilde og indførte bolle-å i stedet for aa.

Modstand

Indførelsen af bolle-å’et foregik dog ikke uden modstand. Drabelige diskussioner udspandt sig således om bl.a. skrivning af bynavne som Aabenraa og Aalborg. Mange byer ville gerne fastholde de gamle skrivemåder, dels af hensyn til traditionen, dels fordi å i modsætning til aa endte med at blive placeret sidst i alfabetet. Først i 1984 blev det muligt for kommunerne at indføre dobbelt-a i deres navne, men det forpligter ikke andre; begge skrivemåder er i dag tilladt.

Den digitale udvikling og internationaliseringen har yderligere sat de danske bogstaver under pres. Brugen af æ, ø og å i e-mail- og internetadresser var i begyndelsen helt umulig, fordi internettet var baseret på det engelske alfabet. Danskerne måtte finde sig i mærkelige tegn på skærmen, når de skulle læse digitale tekster på dansk. Mange brugte ae, oe og aa for at gøre sig forståelige i den elektroniske kommunikation. Samtidig havde folk i udlandet svært ved at få de danske bogstaver frem på deres tastatur, så danske byer og virksomheder frygtede at blive overset på internettet. I 2010 besluttede Århus Byråd under stor debat at ændre stavemåden til Aarhus. I dag er Tårnby den eneste kommune i Danmark, der stadig bruger bolle-å i sit navn.

Den fortsatte digitalisering har dog efterhånden gjort det nemmere at bruge andre sprog end engelsk. I 2004 blev det muligt at registrere internetdomæner som indeholder æ, ø og å, og internationale standarder, der tillader brugen af forskellige alfabeter og altså også de danske bogstaver i e-mailadresser, blev indført i 2012.

Sprognævnet og Retskrivningsordbogen

Ordbøger udgivet af DSL.
.

I modsætning til talesproget er skriftsproget reguleret ved lov, men loven gælder kun ordenes stavemåde, ikke deres betydning eller brug. Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævns er den eneste officielle retskrivningsordbog for dansk og skal følges af alle offentlige institutioner i Danmark, dvs. Folketinget, domstolene, den offentlige forvaltning og uddannelsesinstitutionerne. Privatpersoner, private virksomheder og medier er ikke omfattet af Retskrivningsloven, men langt de fleste følger den i praksis.

Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Det har ca. 15 videnskabelige medarbejdere. Sprognævnet skal følge sprogets udvikling, give råd og oplysning om det danske sprog, fastlægge den officielle retskrivning og udgive Retskrivningsordbogen. Derudover redigerer Sprognævnet netordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag, som beskriver nye ord, der er kommet ind i dansk siden 1955, ligesom nævnet står bag den historiske oversigt over udviklingen i dansk retskrivning: Retskrivningsordbøger gennem historien.

Sprognævnet består af et forsknings- og informationsinstitut, der varetager de daglige opgaver, og et repræsentantskab, som bl.a. har til opgave behandle ændringer af retskrivningen. Sprognævnet modtager 5.000-6.000 spørgsmål om året og har siden 1955 besvaret næsten en halv mio. sproglige spørgsmål enten skriftligt eller telefonisk.

Den nugældende retskrivningsordbog, som er den 4. udgave, udkom i 2012. Den er delt op i to, dels retskrivningsreglerne, dels ordbogen med de tilladte staveformer. Ordbogen dækker det almene ordforråd og alment brugte fagudtryk. Ved hjælp af de 62 paragraffer i retskrivningsreglerne kan man finde frem til, hvordan langt de fleste ord skal staves, også nye ord, der endnu ikke er kommet med i ordbogen. Ordbogens ca. 64.000 opslagsord er i princippet kun en hjælp til brugerne, så de lettere kan fortolke retskrivningsreglerne. Der vil således være mange ord, som man ikke kan finde i ordbogen.

Sprognævnets ordbogsredaktion tilføjer løbende nye ord til ordbogens elektroniske udgave, som siden 2014 hvert år er blevet forøget med nye opslagsord. Ordbogsredaktionen kan dog ikke tilføje nye regler, uden at disse behandles i Sprognævnets repræsentantskab og godkendes politisk. Når nye retskrivningsregler er klar, tager repræsentantskabet stilling til, om de er principielle, dvs. vedrører en hel ordgruppe eller et stort antal ord. Hvis det er tilfældet, skal de godkendes af kulturministeren i samråd med undervisningsministeren. De årlige opdateringer indeholder dog aldrig retskrivningsændringer; de kan kun indføres i forbindelse med nye udgaver af Retskrivningsordbogen.

Det kan forekomme, at politikerne ikke følger Sprognævnets anbefalinger til ændrede stavemåder. Således besluttede daværende undervisningsminister Bertel Haarder, at stavemåder som gymnasie, akvarie, ministerie og lignende ikke skulle med i Retskrivningsordbogens udgave fra 1986. Først i Retskrivningsordbogen fra 2012 blev stavemåderne tilladt ved siden af gymnasium, akvarium, ministerium osv.

Danske ordbøger

Titelbladet til Christiern Pedersens latinsk-danske ordbog, udgivet i Paris i 1510.

.

I 1510 udkom den første ordbog, der beskriver danske ord. Det var Christiern Pedersens latinsk-danske vokabular Vocabularium ad usum dacorum. Siden da er der udgivet et stort antal ordbøger, som dækker en række forskellige formål, fx tosprogsordbøger, betydningsordbøger, etymologiske (sproghistoriske) ordbøger, fremmedordbøger, fagordbøger, synonymordbøger, retskrivningsordbøger, begrebsordbøger, slangordbøger m.m. Ved siden af de store ordbogsforlag udgiver Dansk Sprognævn og især Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ordbøger for dansk. De giver hver især gratis adgang til en række ordbøger på nettet. Sammen udgiver de hjemmesiden sproget.dk.

Majonæse og komma

Kommaregler.

Sprognævnet skal ifølge Sprognævnsbekendtgørelsen balancere retskrivningen mellem to principper: traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Ændringen af stavemåden mayonnaise til dobbeltformen mayonnaise/majonæse og tilbage igen illustrerer, hvordan principperne fungerer. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, fordanskes. Det gælder typisk ord fra græsk, latin og fransk. Således blev fx Quarantaine til karantæne i 1889. Efter dette princip indførte Sprognævnet ved siden af en række andre fordanskninger den alternative stavemåde majonæse i Retskrivningsordbogen fra 1986. Allerede året før havde annonceringen af ændringen givet anledning til den såkaldte majonæsekrig.

Efter det andet princip, sprogbrugsprincippet, skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som ses i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Da det havde vist sig, at stavemåden majonæse kun sjældent blev brugt, anvendte Sprognævnet dette princip til at afskaffe den alternative stavemåde fra og med Retskrivningsordbogens 4. udgave fra 2012.

Retskrivningsreglerne giver regler for fx dobbelt- og enkeltskrivning af konsonanter, brug af store og små bogstaver og sær- og sammenskrivning af ordforbindelser. Derudover definerer retskrivningsreglerne de tegn, der ikke er bogstaver, og præciserer deres brug. Især kommareglerne har gennem tiden været genstand for debat.

I 1918 kom der første gang officielle kommaregler for dansk, og fra begyndelsen var der valgfrihed mellem to systemer: grammatisk komma, som opdeler sætningerne efter grammatiske regler, og pausekomma, som inddeler sætningerne indholdsmæssigt. I 1996 blev pausekommaet afskaffet og afløst af nyt komma. Grammatisk komma blev ved samme lejlighed omdøbt til traditionelt komma. Efter politisk pres blev de to systemer i 2004 slået sammen til ét system, dog med én indbygget valgfrihed, nemlig at det som hovedregel er valgfrit, om man vil sætte komma foran ledsætninger eller ej, såkaldt startkomma. Dansk Sprognævn anbefaler, at man undlader startkommaet.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks kultur og trossamfund

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om dialekt

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links