Vester Horne Herred var tidligere kendt for sit rige sæsonfiskeri fra fiskerlejerne på »Vesterside« og »Sønderside« af Blåvands Huk. Det kulminerede i 1500- og 1600-tallet, men havfiskeriet fra stranden fortsatte så langt op i tiden, at der endnu er spor i landskabet af de gamle fiskerboder, der blev brugt til beboelse, til saltning og tørring, til redskaber, handelsvarer, udskænkning og værksteder. De fleste tomter er skjult under høje klitter, men indimellem kan de blive synlige, når vinden blæser huller i sandet.
Langs kystskrænten syd for Nymindegab og ved Skelvejens fortsættelse nær Løvebjerg vest for Lønne ses tomterne af 1800-tallets fiskerboder. I 1870’erne blev stedet betegnet som landets største fiskerleje. Fiskeriet blev fortsat drevet af kystens bønder forår og efterår og tiltrak mange karle og piger, som i fisketiden boede i de vestjyske gårdes boder.
Fiskerboden var et spændhus af tørv, rør og hjelme. Inde i boden, ved den nordlige gavl, var der to dobbelte sengesteder, det ene for mænd og det andet for kvinder. Kvindernes arbejde bestod i at rede fiskelinerne op, reparere, vaske og tørre dem, sætte madding på krogene, rense torsk og koge tran af leveren samt at lave mad og holde rent.
I klitten syd for Havbåken ved Kærgård Strand har gården Nørreenge fortsat sin fiskerbod liggende, hvor hjulsporet ender.
