Dysse eller jættestue, Brænde-Stene

Original fredningstekst

"Brænde-stene", dyssekammer, rektangulært, af 4 bæresten og 1 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1883: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1891: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFritstående dyssekammer kaldet "Brænde-stene", orienteret ØNØ/VSV. Det rektangulære kammer måler indvendig ca. 3,0 x 0,8 meter og er sat af 1 (meget lang) bæresten i S, 1 i V-gavlen og 2 i N (hvoraf den ene er meget lang og rager uden for kammeret i Ø, mens den anden, mindre, er noget udvæltet). Kammeret dækkes af 1 stor, ret flad dæksten 3 x 1,8 x 0,6 meter, på hvis overside et par enkelte skåltegn. I Ø-kant af kommunevej. ** Seværdighedsforklaring ** Et ganske pænt og overordentlig let tilgængeligt dyssekammer.
2002: Museal rekognoscering - Kulturhistorisk Museum RandersForud var kablet lagt ned ca. 5 meter før og 5 meter efter sb. 9. Kablet blev denne dag, efter aftale, under overvågning af undertegnede lagt ned så tæt på asfaltkanten som muligt og i en så lav dybde som muligt. Grøften var ca. 30 cm bred og gik i en maksimal dybde på ca. 50 cm. Der blev ved grøftgravningen påtruffet nogle få hovedstore sten som muligvis lå i gammel kulturlag. Stenene blev ikke fjernet.
2002: Grøft ved byggeri/anlæg - Kulturhistorisk Museum RandersNedgravning af fiberkabel.
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Kammeret er orienteret NØ-SV. Åbning mod NØ. Dækstenen hviler kun på 3 af de 4 bæresten. Beliggende i ager lige op til vej.
2014: Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks