Dysse eller jættestue, Gårdagermose

Original fredningstekst

Dyssekammer, bestående af 3 sidesten, ingen dæksten. Frit- liggende i ager.

Undersøgelseshistorie

1873: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTæt nord for Gårdagermosen ses resterne af en dysse bestående af et gravkammer uden dæksten, der i mands minde har manglet, bygget af tvende aflange, indvendig flade sidestene af en kolosal størrelse, 7' i længden, og en mindre endesten mod nv., medens det er åbent i den sø ende. Dets længde svarer til sidestenenes, dets bredde er 2'6". Gravkammeret, som er anlagt på flad mark, er af en bygningsmåde, der kunde foranledige tanken om at det havde ligget i en bortryddet langdysse. Ved markens pløjning ses dette imidlertid tydeligt ikke at have været tilfældet, der ses kun nærmest ved det spor til en lille af flintskærveblandet jord opdynget knold.
1873: Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, bestaaende af 3 Sidesten, ingen Dæksten, Fritliggende i Ager.
1942: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorØ-V-vendt, rektangulært kammer. Indgang fra V. Selve kammeret og det meget snævre græsareal omkring det bruges som markstensdepot. kammeret opfyldt næsten til top af bæresten. heri også lidt metalaffald. Sagen er påtalt mundtligt, og lodsejeren har lovet at sende en mand med en vogn forbi. Frit på en flad mark. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig, i det mindste ikke i stenfyldt udgave. Ikke offentligt tilgængeligt, men beliggende kun 10 m fra offentlig vej, hvorpå parkeringsmulighed.
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2008: Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016: Museal restaurering - KulturstyrelsenMuseal restaurering. De ældre tilførte marksten blev fjernet. En del sandstensfliser (tørmusfliser) blev lagt i depot bag bærestenen. Fliserne blev tildækket med muld. Tilførte marksten og andet affald blev kørt væk. Buskene på fortidsmindet blev fældet og fjernet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks