Faktaboks
- Kommune
- Frederikssund Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 302626
- Sted- og lokalitetsnummer
- 010202-126
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Venslev Marker (#1)
Original fredningstekst
Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. Dyssekammer, bestående af 3 sidesten, ingen dæksten. Frit- liggende i ager.
Undersøgelseshistorie
- 1873
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLige over for denne dysse [sb.125] ses på den nordre side af vejen mellem Venslev og Svanholm rester af et andet stenaldersgravkammer, som hint [sb.125] anlagt på flad mark og nær en mose "Øllemose" kaldet. Kammeret, hvis dæksten mangler, er dannet af 4 sidestene, stillede i en sådan plan [skitse] med en 2' bred åbning mod øsø, hvorfra måske kan have udgået en gang. Kammeret er 5' langt fra øsø-vnv. 3 1/2' br. Det er denne dysse, der under det næppe rigtige navn Gårdagerdys er fredet af kancelliet 1809 (Ant.An. I 135) - uden at der herom er indført noget i fæstebrevet. Den har i hint år været i samme tilstand som nu. Når det i beskrivelsen i Ant. An. anføres at der syd for dyssen i nogle skridts afstand står en større sten, da findes en sådan ikke nu, ligesom der ej i 30 år [siden 1843] skal have været nogen sådan at se. 16' fra dyssen i nordlig retning ligger der derimod en større sten, hvoraf kun en del ses i jordskorpen. Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
- 1873
- Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1873
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1942
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, bestaaende af 3 Sidesten, ingen Dæksten. Fritliggende i Ager.
- 1942
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1989
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorUkomplet dyssekammer af polygonal type, hvoraf 3 bæresten bevaret. I selve kammeret en gammel hyld. Det meget snævre parti mellem sten og ager græsklædt. Bruges som markstensdepot. Dette påtalt mundtligt over for ejer, der har lovet at få stenene fjernet. Der pløjes for tæt, indtil 20 cm fra bærestenenes yderside. Dette ligeledes påtalt. Beliggende frit på flad mark. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig - og da slet ikke i stendækket udgave. Ikke offentligt tilgængeligt, men beliggende blot 30 m fra offentlig vej, hvorpå parkeringsmulighed. Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
- 2013
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
- 2016
- Museal restaurering - KulturstyrelsenMuseal restaurering. De ældre tilførte marksten blev fjernet. En del sandstensfliser (tørmusfliser) blev lagt i depot bag bærestenen. Fliserne blev tildækket med muld. Tilførte marksten og andet affald blev kørt væk. Buskene på fortidsmindet blev fældet og fjernet.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
