Faktaboks
- Kommune
- Assens Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 40133
- Sted- og lokalitetsnummer
- 080207-1
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Helnæs (#1)
F39137s3
Herredstegninger
Herredstegninger
Original fredningstekst
Tingl.: 28/8 1896, L. Jørgensen Storm. Diplom Afmærkn.: MS 1925, J. Raklev. Et dyssekammer, nu dannet af 4 omtrent lige store bæresten (den største 1,0 m). En ca. 1 m bred åbning mod N, en 0,20- 0,65 m bred mod syd. Dækstenen hviler på 3 af bærestenene.
Undersøgelseshistorie
- 1896
- Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1896
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1897
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Dyssekammer, med to Sidestene mod Øst, to mod Vest. 3' bred Aabning mod Nord, hvor en Sidesten maa være borttaget. 1' 10" bredt i den aabne Ruin mod Syd. Østlige Væg er 5' lang, Vestlige Væg 5' 6" lang. Indvendig Højde 3'. En stor Dæksten hviler paa tre af Sidestenene. Fredlyst.
- 1954
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt dyssekammer, nu dannet af 4 omtrent lige store bæresten (den største ca. 1 m br.). En ca. 1 m bred åbning mod nord, en ca. 0,20-0,65 m bred mod syd. Dækstenen hviler på 3 af bærestenene. Fredl. 28/8-1896.
- 1987
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFritstående rest af N/S-orienteret dyssekammer, bestående af 2 bæresten i V og 2 i Ø (heraf den sydligste noget indvæltet). På 3 af bærestenene hviler en stor dæksten. kammeret er åbent mod N og S. Der pløjes for tæt (0,5-0,3 m fra randsten) i NØ, Ø og S. En del marksten i kammeret og på den smalle, udyrkede bræmme omkring kammeret. M.S. synes forsvundet. Beliggende på mark omsat med smukke stengærder nær Helnæs Fyr, der besøges af mange. Forkert afsat på 4 cm kort, hvor den er trykt 150 m stik Ø for den korrekte position, der er fastlagt ved kompaspejlinger til markhjørner og fyr, og som er overensstemmende med afsætningen på mb. Nærpløjning og marksten påtalt over for lodsejeren, der lovede at bringe begge forhold i orden.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
