Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Assens Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
40131
Sted- og lokalitetsnummer
080207-6
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 28/8 1896, Esben Hansen. Diplom Afmærkn.: MS 1925, J. Raklev. Et dyssekammer, 1,10 m lang, sat af 4 bæresten og med en 0,40 til 0,70 m bred indgang fra syd. Tildels beliggende i et markgærde henlagt over kamret.

Undersøgelseshistorie

1860
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1897
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStensat Grav tilmed liggende i Giærdet til Matr. 29. Der er to Sidestene mod Øst, to mod Vest, en Endesten mod Nord. Graven er 5' lang, 1' 11" bred mod Nord, 1' 6" bred mod Syd. Dæksten mangler. Fredlyst.
1928
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI 1928 blev det mundtlig meddelt mig, at Dækstenen til denne Grav staa paa ... anden Side af Gærdet, og at Gaardejer Simon Hansen (Ejer af Matr. 25) gerne seer Dækstenen lagt paa Plads. C.Neergaard
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt dyssekammer, tildels beliggende i et markgærde, 3' 4" 1., sat af 4 bæresten og med en 1' 2" til 2' 1" br. indgang fra syd. Fredl. 28/8-1896. Senere er en dæksten fra markgærdet henlagt over kamret.
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFritstående rektangulært dyssekammer i markskel, der ikke markeres af dige. Sat af 4 bæresten: 2 i V og 2 i Ø, de sidstnævnte noget indskredne med øvreenderne helt eller næsten berørende de modstående bæresten. 1 dæksten. Der pløjes alt for tæt i V og Ø (0,2-0,0 m.). På kammerets N-side en lille dynge marksten, samt enkelte i kammeret. Nærpløjning og marksten påtalt over for lodsejerens hustru. Hun tog til efterretning, at pløjeafstanden skal øges til ca. 1 m. og oplyste mht. markstenene, at de kun lå der midlertidigt, og at familien hvert år efter pløjning sankede sten på marken og kørte dem bort. Er på mb afsat for østligt, idet den her er placeret ca. 175 m. stik N for "Stenbækgård". Den rigtige position er, som korrekt trykt på 4 cm.-kort, ca. 215 m. NNV for "Stenbækgård".
1996
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterAfsætningen fra Generalstabskort og matrikelkort er valgt, idet der ikke er en begrundelse for den afsætning, der forefindes på Målebordsblad.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links