Herredstegninger
.
Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Assens Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
39138
Sted- og lokalitetsnummer
080207-3
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/10 1896, L.Nielsen Storm. Diplom Afmærkn.: MS 1925, J. Raklev Et udgravet firsidet dyssekammer, 0,70-0,85 m br. nu dannet af 3 bæresten (een for den ene side, 1,90 m lang, to for den anden, 1,40 og 1,0 m lang). Dækstenen hviler dels på bærestenene, dels på to mindre indskudte sten.

Undersøgelseshistorie

1860
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1897
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Dyssekammer, med en Vægsten mod Nord - 6' lang. 20 Vægstene mod Syd, tilsammen 7' 4" lang. En 2' 8" bred Aabning mod Vest, hvor en Endesten maa være borttaget, mod Øst 2' 3" bred Aabning. Over Kammeret Dæksten. Fredlyst.
1897
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt udgravet firsidet dyssekammer, 0,70-0,85 m br., nu dannet af 3 bæresten (een for den ene side, 1,90 m lang, 2 for den anden, ca. 1,40 m og ca. 1 m lange). Dækstenen hviler dels på bærestenene dels på 2 mindre indskudte sten. Fredl. 9/10-1896.
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFritstående dyssekammer orienteret Ø/V, sat af 1 lang bæresten i N og 2 i S. Kammeret åbent (uden bæresten) i begge ender. 1 dæksten. Der pløjes for tæt (0,4-0,1 m) på alle sider undtagen i V, hvor M.S. står. En del marksten i kammeret og på den nordlige bæresten. Nærpløjning og marksten påtalt overfor lodsejeren, der lovede at rette begge forhold. Mål: 1,8x2,7x2,5 m.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links