Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 332316
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030212-18
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Herrestrup
Original fredningstekst
Dyssekammer i Vaseskoven. Kamret, hvis længderetning er N-S, er sat af 4 sten. Endestenene er indskudte og stærkt indad- hældende. Det helt jordfyldte gravrum måler foroven kun 0,55 x 0,35 m. Dækstenen, der er flad på undersiden og har hvælvet overside, ligger halvt nedvæltet mod øst. Dens om- fang er ca. 1,70 x 0,9, x 0,70 m. NMI: Dyssekammer i Vaseskoven. Kammeret er anlagt på oprin- deligt jordsmon, og der ses ingen spor af omgivende jordhøj. Kammeret, hvis ............................ .....1,70 x 0,90 x 0,70 m. Et stykke er muligvis bort- sprængt.
Undersøgelseshistorie
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer i Vaseskoven. Kammeret er anlagt paa oprindeligt Jordsmon, og der ses ingen Spor af Randsten eller omgivende Jordhøj. Kammeret, hvis Længderetning er N-S, er sat af 4 Sten. Endestenene er indskudte og stærkt indadhældende. Det helt jordfyldte Gravrum maaler foroven kun 0,55 x 0,35 m. Dækstenen, der er flad paa Undersiden og har hvælvet Overside, ligger halvt nedvæltet mod Øst. Dens Omfang er ca. 1,70 x 0.90 x 0,70 m. Et Stykke er muligvis bortsprængt.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer (Vaseskov, Hesteskov). Der er ingen højrest. Kamret er aflangt i N-S'lig retning med 4 mindre bæresten (aflange mod V + Ø og kortere N + S, indre mål ca 0,55x0,35 m (indhældende sten), udvendigt 1,6x1,4 m. Gravrum fyldt med muld og blade. Dækstenen er nedvæltet mod Ø, kiste inkluderet dæksten måler 2,3 m. (Dæksten beskrevet på kart.kort). Den rager ca 0,9 m op over terræn, ligger skråt. Dyssekamret ligger i ældre løvskov, hvor der også er noget underskov om mindre stykker med graner, ligger forholdsvis højt nær kant til bæklejet. Er dog nogenlunde til at se fra skovvej mod VSV, i hvert fald på denne årstid. Ca 25 m fra skovvej og 200 m fra landevej. Ejer: 3323.3. ** Seværdighedsforklaring ** Mindre ret velbevaret dyssekammer, i løvskov. Bevoksning: 1983: Græs
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. På syd- og sydvestsiden af fortidsmindet vokser en del unge bøge, hvilket gør at det kan være svært at se den fra skovvejen.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
