Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34233
Sted- og lokalitetsnummer
030212-2
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af stenalder-megalitmindesmærke ant. jættestue (dobbelt?). Af østlige kammer 3 stående bæresten, af vestlige mindst 4, samt ant. noget af gangen. Desuden en del væltede sten, idet størstedelen af kamret er nedstyrtet i en tidl. grus- grav. Bevokset med store træer i have.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Skolelærerens Have findes paa et temmelig høit Punkt to forstyrrede, fritstaaende Gravkamre, liggende vnv og øsø for hinanden i ca. 20' Afstand (maaske Kamre i en nu bortgravet Langdysse. Begge ere de i ny Tid meget omdannede, tilfyldte med Jord og dækkede af en tæt Beplantning, saa at sikre Oplysninger om deres oprindelige Udseende ikke kunne gives. Det østligste Kammer har sandsynligvis været bygget af 4 Sten (en enkelt 5 1/4' høi), Dækstenen ligger nedvæltet. Det vestligste Kammer siges at have været firsidet. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Stenalder-Megalitmindesmærke, ant. Jættestue (dobbelt?). Af østlige Kammer 3 staaende Bæresten, af vestlige mindst 4, samt ant. noget af Gange, desuden en Del væltede Sten, idet største Delen af Kamret er nedstyrtet i en tidligere Grusgrav. Bevokset med store Træer, i Have.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuerest, 2,1 x 14 x 14 m, kaldet Gærshøj lokalt. Der findes mange store sten, mere eller mindre nedvæltede og nedskredede i tidligere grusgrav mod NØ - nu på ca. 14 x 14 x 0,5 m høj. Der findes nogle sten på en SØ-lig række, svært at vurdere anlægget - muligvis dobbeltjættestue oprindelig. Stenene ligger på en ret udjævnet højning ca. 0,5 m op over terræn - en bakkeknold, hvor også kirken ligger. Stenene rager ca. 1,6 m op over højen. Nogle sten ligger over andre, sekundært anbragte dæksten ? Den ligger i haves V-kant, og der er anbragt enkelte mindre sten på højen, ikke bedt om at få dem fjernet, da der også er rester fra tørmur - af mindre omfang. Jættestuen er seværdig som en "malerisk ruin". Ejer : se 3423-2. ** Seværdighedsforklaring ** Jættestue - malerisk ruin - i have. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Pleje bør foretages ved fortidsmindet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links