Faktaboks
- Kommune
- Holbæk Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 32232
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030706-4
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Lindebjerg Fredskov
Original fredningstekst
Dyssekammer af 4 sidesten og 1 dæksten, 2 sidesten er skredet indad.
Undersøgelseshistorie
- 1891
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt delvis sammenstyrtet Kammer, bestaaende af 4 Sidesten og 1 Dæksten, De to Sidestene ere sammenstyrtede, Kamret synes at have været Kisteformet. Dækstenen er S.t.Sv.- N.t.Nø. 8 1/3' lang.
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Sidesten og 1 Dæksten, 2 Sidesten er skredet indad.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Kammeret ligger på lav, rundet høj, der tilsyneladende består af mange store sten (kan muligvis være sekundære sten?). Højen måler ca. 0,5 x 12 x 12 m. med diffus fod. Omtrent på midten er et kammer i NV-SØ-lig retning, hvor bærestenene er skredet indad. Det har sikkert været aflangt med 1 bæresten mod NV, 1 NV, 1 SV, 1 (flækket?) eller 2 NØ med tærskelsten mod SØ, mål ca. 1,2 x 0,5 m.? 1 gangsten mod SØ. 1 dæksten (med revner) rager ca.1,5 m. op over højen. Den er tæt bevokset med brombær og kaprifolie og ligger i rydning i kant af ældre bøgeskov og granskov, graner ca. 20 år, vokser 1-3 m. fra højfod. Den ligger ca. 20 m. fra skovvej og 100 m. fra offentlig vej, nær skråning ned mod SØ og V. Kunne ved pleje blive ***. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse på røse ?, i skov.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
