8109 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32235
Sted- og lokalitetsnummer
030605-11
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort for 3223- 8,5,6,7,4 Høj, 2 x 20 m; antagelig med en jættestue, hvoraf 3 dæksten ses. Tæt tjørnekrat.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn noget oval Høi, 7' høi, 60' i Tværm. Paa Toppen af denne sees næsten helt fritliggende tre meget store Sten, 6'-7 1/2'-7' lange, der spænder oven en Strækning paa 14 Fods Bredde. Utvivlsomt ere de Dækstenene over en Gangbygning, hvis Kammer da maa ligge i Retn. NØ-SV. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 x 20 m., antagelig med en Jættestue, hvoraf 3 Dæksten ses. Tæt Tjørnekrat.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue, 3,0 x 20,0 x 20,0 m. Højen måler ca. 2,3 x 20 x 20 m. Lidt Ø for midten er en jættestue i N-S-lig retning. Der ses 3 store sten, der rager ca. 0,7 m. op (antagelig in situ). Kammeret jordfyldt. Der anes randsten - mod V 3 og mod Ø 2 (buskads hindrer iagttagelse). Kammerets mål ca. 2 x 6 m. (min.). Gangens sten? anes mod Ø (Ø og NØ for den midterste dæksten), ialt 3 stentoppe ?. På højen vokser mindre løvtræer (N-siden) og mod S, Ø og V er tæt bevoksning af krat. Kunne ved pleje blive ***. Jættestuen ligger ca. 75 m. fra landevej, ret højt i et små-bakket område ved skråning ned mod tidligere mose/sø mod SØ. Nu ældre granskov mod Ø og SØ. Nær andre fortidsminder. Der er pløjet af foden især mod SØ. Der har været brændt kvas på højen (i forbindelse med markafbrænding). Desuden er der en del marksten på højen. Ejer + aftale som 3223-8. ** Seværdighedsforklaring ** Jættestuen ligger højt i terræn, nær andre fortidsminder. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links