Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32234
Sted- og lokalitetsnummer
030605-14
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Grube (uspecificeret funktion), Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Enkeltfund, Oldtid (dateret 5400 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort for 3223- 8,5,6,7,4 Høj, 2 x 15 m, med en jættestue, 7 x 2 m; i N. 5, i S. 4 bære- sten; 4 nedskredne dæksten; af gang ses 2 dæksten. Tjørnekrat.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa ganske lavt Terrain, lige ved "Rademosen", ligger en Høi, 7' høi, 45' i Tværmaal, omsluttende en næsten helt udgravet og stærkt forstyrret Gangbygning. Kamret, som ligger i Retn. NNØ- SSV, skjønnes at være ca. 23' langt og 6' bredt, Høiden kan ikke angives, da det delvis er fyldt med nedkastet Jord og Sten. Af Kamret findes nu kun igjen 7 Bæresten for den nordvestre Langside, samt 4 tildels nedvæltede Overliggere. Mod ØSØ udgaaer en vistnok nu uudgravet Gang, ca. 19' lang, over den ligger der 4 Dæksten, 4-5' lange. Mellemrummene mellem Dækstenene ere udfyldte med en Pakning af Smaasten. Ved Foden er Høien muligvis omsat med smaa Randsten. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 x 15 m., med Jættestue, 7 x 2 m., i N. 5, i S. 4 Bæresten, 4 nedskredne Dæksten, af Gangen ses 2 Dæksten. Tjørnekrat.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue, 3,0 x 18,0 x 16,0 m. (kartotekskortbeskrivelse forkert). Højen måler 2,5 x 18 x 16 m. i N-S-lig retning (diffus fod).Kammeret ligger lidt Ø for midten i N-S-lig retning, det er næsten jordfyldt og dækstenene er skredet lidt ned. Der ses 4 dæksten (den S-lige er knækket). Stenen N for denne har en lang kile (og er flækket), rager ca. 0,5 m. op. Omtrent midt i kammeret er en bæresten ?, skulle da være en dobbeltjættestue?. Af bæresten ses iøvrigt mod V 5 og mod Ø 4 samt 1 større afsprængt (dæk-?) stenstykke NØ på kammeret. Ø herfor ses 3 stentoppe til gang. Kammeret måler ca. 7 x 2 m. (indv. mål) og gangen kan følges i ca. 4 m.'s længde. Der vokser et stort rønnebærtræ i kammeret og flere løvtræer på højsiden, hvor der også er lidt buskads især mod S. Den ligger ca. 200 m. fra landevej og 30 m. fra skovsti på Ragemose. Ret lavt i terræn. Der var lavet en lille bålplads ca. 0,5 m. fra kammeret mod S - fjernede det. Der lå også enkelte marksten på højside - ikke påtalt. Kunne ved pleje blive ***. Ejer: 3223-8 (og påtalt i RF). ** Seværdighedsforklaring ** Jættestue på skråning ned mod Ragemose nær andre fortidsminder. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2000
Grøft ved byggeri/anlæg - Holbæk Museum
2000
Museal prøvegravning - Holbæk Museum
2002
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links