Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
302413
Sted- og lokalitetsnummer
030705-37
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 19/11 1891 Fæsteren, Frederik Christian Kryder; fred- ningen tiltrådt af hofjægermester C.H. Grevenkop- Castenskiold til Hørbygaard. Sølvbæger Egehusstenen, dyssekammer af 5 bæresten, 2 gangsten og 1 dæk- sten.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt Gravkammer, bestaaende af 5 Sidestene og en stor Dæksten. Indvendig 7 5/12' langt N.t.Nv.- S.t.Sø., 5 7/12' bredt og 4 3/4' høit, i Gangaabningen 2 1/6' bredt. En Gang af en Sten paa hver Side udgaaer fra Kamrets s.s.ø. Ende, den er 2 3/4' lang og 2'-2 1/6' bred. Kammer og Gang udgravedes ifølge Eierens Ønske af mig d. 22 August 1891, herom henvises til Beretningen i Museets Arkiv. (Mus. A 10868-A 10878). Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1891
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Egehusstenen", Dyssekammer af 5 Bæresten, 2 Gangsten og 1 Dæksten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, Egehus stenen. Velbevaret dysse i mindre høj. Højen måler ca 1,4x10x10 m og kamret ligger omtrent i midten. Dyssen er omtrent 6-sidet med 2 bæresten mod Ø, 2 V, 1 N og 1 større dæksten med revne og et afflækket stykke mod SV. Måske fare for nedstyrtning? 2 gangsten mod S. Der er rester af tørmur. kamret måler ca 1,9x1,4x1,3 m højt indvendigt. Dækstenen rager ca 1 m op over højside. Højen består tilsyneladende af større sten (hovedstore og mere), frilagt flere steder p.g.a. erosion. Der vokser enkelte større løvtræer på højen, og der er lidt hyld i gangen. Gav ejer tilladelse til af fjerne hyld og mindre buskads, dog uden at grave rødder op. Ejer var interesseret i en gang (inden for en overskuelig årrække) at udvide gården med en tilbygning (avlslænge) vest for den nuværende. Den ville da komme til at ligge inden for 100 m' zonen (ca. 90 m?), men Ø for det levende hegn og allee, der fører op til gården. jeg mener ikke, det vil skade den landskabelige virkning, men gjorde ham opmærksom på §53 og gav ham kopi af fredningslov og adr. på Holbæk museum og Fredningsstyrelsen. Han blev klar over, at han skulle og kunne søge dispensation. Ejer fortalte, at der var fundet en slebet flintøkse nær dyssen for et par år siden. Omtrent 60 m fra indkørsel og 275 m til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret dyssekammer, højt i terræn, vidt udsyn. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links