13
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
342413
Sted- og lokalitetsnummer
040106-9
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 26/11 1891, mølleejer Peder Hansen i henh. til re- servation i skøde fra Sorø Akademi. Afmærkn.: MS 1908, løjtnant Lassen. Høj, 1,5 x 15 x 23 m NNØ-SSV. Heri 2 kamre. Det NNØ kammer firsidet, af 5 bæresten og 1 dæksten mod V yderligere 2 sten, det ene vist tærskelsten, den anden gangsten. Det SSV kammer dannet af 1 sidesten mod V, 2 mod Ø og 1 mod S, mod N en lavere tærskelsten, 1 sten umiddelbart N for kisten Måske en gangsten. Græsklædt med enkelte buske. I have.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.4. I en aflang Jordhøi, paa Midten omtrent 3' høi, 53' lang, 36' bred, med Længderetning: Nord til Øst-Vest til syd, tildels omsat med mindre Randsten, findes 2 Gravsteder. Nordligst sees et større, stensat Gravkammer, som oprindelig har været aflangt (som Kammeret i en Jættestue), det er stærkt beskadiget, Overliggeren er gleden ned, kun 4 Bæresten staa paa deres oprindelige Plads, en Del større og mindre Sten ligger i Kammerets Indre, som er udgravet. En Gang er ikke paaviselig. Mod Syd findes en aflang firkantet Kiste med samme Længderetning som hele Langdyssen. Dækstenen er gledet ud fra sin oprindelige Plads, dens høieste Punkt er 5' over Høiens Overflade i Midten. Ialt 5 Sidesten, som ere sunkne noget indad. Endestenen mod Nord synes at være 1' lavere end de andre Sten, dog er dette paa Grund af Stenens forrykkede Stilling usikkert. Graven er fyldt indtil 1-2' fra Sidestenenes Overkant og er ikke udgravet. Høiens Jordfyld naaer indtil 1-2' fra Sidestenenes Overkant og har ikke tidligere naaet høiere. Udfor Endestenen i Kisten mod Nord sees 3 Gangsten. Bevoksning: 1983: Græs og Nålekrat/-træer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAflang Jordhøj med 2 Gravkamre, det nordre en mindre Gangbygning. Bevoksning: 1983: Græs og Nålekrat/-træer
1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.5 x 15 x 23 m. (NNØ-SSV). Heri 2 Kamre. Det NNØ Kammer firsidet af 5 Bæresten og 1 Dæksten, mod Vest yderligere 2 Sten, den ene vist Tærskelsten, den anden Gangsten. Det SSV Kammer dannet af 1 Sidesten mod V, 2 mod Ø og 1 mod S. Mod N en Lavere Tærskelsten, 1 Sten umiddelbart N for Kisten maaske en Gangsten. Græsklædt med enkelt Busk. I Have.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, i alt 2,6 x 23 x 15 m. Den måler ca. 1,5 x 23 x 15 m i N-S'lig retning (med drejning NNØ-SSV). Kamret mod N har 5 bæresten i et omtrent 4-kantet kammer, indre mål ca. 1,5 x 1 m i N-S'lig retning, mod NØ en trærskelsten og mod Ø 1 større sten. Dæksten hviler kun på de 5 bæresten. Kamret mod S består af 4 bæresten : 2 mod Ø, 1 mod V, 1 mod S. Mod N 1 tærskelsten og 1 aflang mindre sten udenfor, dog omtrent midt ud for kamret, gangsten ? Stor dæksten. Afstand mellem de 2 kamre er ca. 4 m. Ingen synlige rand- sten. Stenene rager ca. 1,1 m op over højen. Dyssen ligger ca. 2 m N for forladt ejendom, i have, hvor der ligger en del affald. Den er ret bevokset med brænde- nælder, skærmplanter og mindre buske. Større løv- og nåle- træer i V og N kant. Haven er ret tilgroet - naboer fortalte, at højen plejer at blive holdt. Den ligger ud til offentlig vej, ret højt i terræn, men ses næsten ikke p.g.a. hække og bevoksning i haven. ** Seværdighedsforklaring ** Ret velbevaret langdysse i have. (Ingen beboere for tiden). Bevoksning: 1983: Græs og Nålekrat/-træer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumHuset er revet ned og der er lavet en rasteplads med bænke og parkering.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links