Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 342416
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040106-5
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Vilsted (#1)
Original fredningstekst
Tingl.: 7/1 1892, gdr. Jens Olsen. Afmærkn.: MS 1908, løjtnant Lassen. Langdysse 2 x 17 x 43 m (N-S). Randsten: N 4 (3 v.), V 16 (13 v.), S 5 (4 v.), Ø 21 (15 v.). Af kamret nu kun den nord- lige endesten og 2 væltede sidesten. Bevokset med enkelte store træer og adskillige buske. NMI: ....væltede sidesten (af den vestre kun lidt synlig). Højens overflade fra gammel tid betragtet og i ringe grad behandlet som have, den er dog græsgroet, men har nogen ganganlæg og nogle mindre prydsten midt på. I- øvrigt bevokset med enkelte store træer og adskillige buske.
Undersøgelseshistorie
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.9. Tæt nord for Gaarden findes en Langdysse, 96' lang, 24' bred, Jordhøien 4-5' høi, Længderetning Nord-Syd. Af de store og smukke Randsten findes de fleste i deres oprindelige Stilling, mod Nord 1 staaende Sten, 7' høi over den omgivende Jordflade, og 4 omstyrtede Sten, mod Øst 15 staaende, 3 halvt omfaldne og 5 liggende Sten, mod Syd 4 staaende, 1 halvt omfalden mod Vest 5 staaende, 4 halvt omfaldne, 7 liggende Randsten. Jordhøien, som tidligere gik udenfor Stenkredsen, er pløiet tæt ind til Stenene, hvad der har foranlediget,at flere af disse ere omstyrtede. Fire Fod udenfor Stenene burde fredes. En Endesten til en aflang firkantet Kiste sees 15' fra Langdyssens nordre Ende. Jordhøiens Høide mod Syd tyder paa, at der her findes en anden uudgravet Kiste. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 1882
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOvergroet Langdysse (se S.M.). Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 2 x 17 x 43 m. (N-S). Randsten: N.4 (3 væltede), V. 16 (13 væltede), S.5 (4 væltede), Ø.21 (15 væltede). Af Kamret nu kun den norlige Endesten og 2 væltede Sidesten (af den vestre kun lidt synlig). Højens Overflade fra gammel Tid betragtet og i ringe Grad behandlet som Have, den er dog græsgroet, men har nogen Ganganlæg og nogle mindre Prydsten midt paa. Iøvrigt bevokset med enkelte store Træer og adskillige Buske.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdyssen måler ca. 2 x 40 x 14 m med god pløjeafstand. Den er meget tilgroet med tæt krat - opgav at tælle rand- sten, ser ud til at være intakt. Der var anbragt en meget lille stendynge ved højfod og fældet et træ på højen, hvor der lå en mindre brændestak. Bad ejer (på gård S for højen) om at undlade at lægge sten og affald på højen fremover. Den ligger ca. 200 m fra offentlig vej på svagt bakkehæld ned mod Flædemose mod Ø. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse, ret velbevaret, nær Gyrstinge sø. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
