Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 342414
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040106-4
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Vilsted (#1)
Herredstegninger
Original fredningstekst
Tingl.: 17/3 1887, Sorø akademi. Dekl. udstedt af gdr. Ras- mussen Andersen. Afmærkn.: MS 1891. Runddysse. Højens diam. 19 m. 19 randsten. Kammer aflangt firkantet i N-S og dannet af 1 sidesten mod Ø, 2 mod V og 1 mod N. Mod S en lavere karmsten. I forlængelse af kisten mod S er 2 gangsten. Over kisten og delvis også dækkende gangen, en vældig overligger. Usædvanlig smukt mindesmærke.
Undersøgelseshistorie
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.7. Sydlig for Gaarden, tæt Øst fra Markveien fra Vilsted til Store Bøgeskov, ligger en særdeles vel bevaret, anselig og smukt bygget Dysse. Den runde, ovenpaa flade Høi af Jord og Sten, 40' i Tværmaal og 5' høi, er omgiven af en tæt Kreds af store Sten, 5-7' høie. Jordhøien har oprindelig strakt sig udenfor disse Randsten, det at den er bortpløiet tæt ind til Stenene har foranlediget, at nogle af disse ere omstyrtede, mindst 4 Fod udenfor hver af Randstenene burde henligge upløiet. Af Randstenene ere kun enkelte borttagne, 15 staa opreist, 1 er halvt omfalden, 3 ere omstyrtede. Den aflange Gravkiste i Høiens Midte er fuldstændig bevaret, Længderetning: Nord til Øst-Syd til Vest, 1 Sidesten mod Øst, 2 mod Vest, 1 Endesten i Nord og Syd, den sidste 1 1/2' lavere end de øvrige Sidesten i Kisten, 2 Gangsten mod Syd. Alle disse Sten dækkes af Jordhøien til 1 1/2' fra Overkanten. Den smukke Overliggers høieste Punkt er 4 1/2' over Høiens Overflade. Kisten er fyldt med Sten og Flintskjærver indtil den sydlige Endestens Overkant og er sikkert ikke udgravet. Bevoksning: 1983: Græs
- 1877
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1884
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1884
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Højens Diam. 19 m. 19 Randsten. Kammer aflangt firkantet i N-S og dannet af 1 Sidesten mod Øst, 2 mod Vest og 1 mod Nord. Mod Syd en lavere Karmsten. I Forlængelse af Kisten mod Syd er 2 overfor hinanden staaende Gangsten. Over Kisten og delvis ogsaa dækkkende Gangen, en vældig Overligger. Usædvanlig smukt Mindesmærke.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse, 2,8 x 18 m. Den måler ca. 1,3 x 18 x 18 m med et aflangt kammer i midten i N-S'lig retning. Der er 2 bæresten mod V, 1 mod N, 1 mod Ø. 1 tærskelsten mod S og 2 gangsten, indre mål ca. 1 x 1 m med flintafslag i bunden. Der er 19 store randsten om højen, med rimelig pløjeafstand. Stor dæksten, ca. 1,5 m op over højen. Højen er tilgroet med græs, nælder og skærmplanter. Den ligger ca. 100 m fra offentlig vej, på skråning nær Flædemose mod Ø. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret runddysse med store randsten, i åbent landskab nær ådal og sø. Bevoksning: 1983: Græs
- 2011
- KO-kontrol på fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumMeget imponerende dyssekammer med store randsten.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
