Den lille, meget sjældne klitsandtæge lever en skjult tilværelse. Tægen suger på rødderne af sandstar og tilbringer derfor en væsentlig del af livet under sandet. I varmt vejr kan især nymferne, som vist her, komme op til overfladen og ses, når de suger på blomsterstande og frø i sandstarenes toppe.
.
Tyttebær vokser talrigt på Djurslands heder, og de syrlige bær, som bl.a. kan bruges til syltetøj og gele, var især i 1800-tallet en stor handelsvare i Jylland. For mange husmandshjem blev de en kærkommen sideindtægt, og kvinder og børn fra småkårshjem kunne opnå en ganske god fortjeneste på de røde bær.
.

I Grenaa Kommuneplantage i den sydlige del af Grenaa ligger de to hedeområder Fuglsang og Hessel Heder. Frem til 1600-tallet var området dækket af skov, som efterfølgende blev ryddet for at give plads til et voksende landbrug. Niels Krabbe, som ejede Hessel Gods 1552‑64, fik af Rentekammeret overdraget ejendomsretten, og borgerne måtte derefter leje retten til fædrift af godset. Husdyrenes hårde græsning reducerede plantedækket i en sådan grad, at det ikke længere kunne holde på sandet. Det skabte store problemer med sandflugt, som man selv i dag kan se spor af i landskabet.

I årene 1918‑33 blev området overdraget til den daværende købstad Grenaa, som i 1920’erne og 1930’erne etablerede plantagen ved Grenaa. I den forbindelse valgte man dog at bevare Fuglsang og Hessel Heder, der i dag fremstår som mere eller mindre åbne landskaber i den bynære nåleskov.

På trods af hedernes ret begrænsede udstrækning varierer jordbunden meget, hvilket kommer tydeligt til udtryk i plantelivet. Bølget bunke dominerer store dele af området, som dog også giver plads til bl.a. hedelyng, revling, blåbær, tyttebær og alm. ene. I de tørreste, mest sandede dele udgøres vegetationen hovedsagelig af sandstar og forskellige rensdyr-og bægerlaver, mens mosepors danner tætte bevoksninger i de fugtigere lavninger.

Ynglefuglene omfatter tårnfalk, gøg, sanglærke, skovpiber, tornsanger og gulspurv samt både bynkefugl og sortstrubet bynkefugl. Hederne gør sig dog især bemærkede ved insektlivet, som er rigt og varieret. De mest iøjnefaldende er dagsommerfuglene, der tæller arter som skråstregbredpande, alm. blåfugl, okkergul pletvinge, engrandøje og okkergul randøje. Også de farvestrålende rovlevende grøn og brun sandspringer er meget almindelige og lette at få øje på. Lille humlebille, som indvandrede til Danmark i 1998, har langsomt spredt sig fra sydøst og er nu nået til hederne i Grenaa Kommuneplantage, mens den sort-og rødstribede stribetæge, som har været kendt i landet siden 1992, har været talrig her i mange år. Særlig opsigtvækkende var fundet af den meget sjældne klitsandtæge på Fuglsang Hede i 2013. Klitsandtægen er en sjældenhed i hele sit udbredelsesområde, og før det østjyske fund var den i Danmark kun kendt fra Thy og Skagen Odde. Også krybdyrene er velrepræsenterede, og både skovfirben, markfirben og stålorm er hyppige bekendtskaber i området. Derudover danner hugormen meget tætte bestande på Fuglesang Hede og i klitterne syd for Grenaa.

Fuglsang og Hessel Heder er omfattet af den 146 ha store fredning af dele af Grenaa Kommuneplantage fra 1936. Der er en stor opvækst af især bævreasp på hederne, og for at undgå, at områderne springer i skov, plejes de bl.a. ved græsning med spelsaufår.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Norddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land

Eksterne links