Gårdbogård

Ejeren af Gårdbogård, Jørgen W. Larsen, indførte som den første i 1896 jerseykvæg til Danmark. Gården blev i de følgende år centrum for dansk jerseyavl og arbejdet med at udvikle den danske kvægavl i forhold til mælkeydelse.
.

Det historicistiske pragtstykke i Vendsyssel er ubetinget Danmarks nordligst beliggende herregård, Gårdbogård, opført i 1893. Under navnet Garthbuth optræder godset første gang i de skriftlige kilder i 1335, hvor ridderen Henrik Nielsen af den nordjyske adelsslægt Panter mageskifter det med Vrejlevkloster. Navnet henviser ligesom Bangsbo længere mod syd til de fiskeboder, der har ligget på stranden øst for herregården. Gården forblev under nonneklosteret i Vrejlev indtil Reformationen i 1536. Godset kom atter i adeligt eje, da Frederik 2. i 1577 afhændede det med tilhørende 33 boder, kaldet »Bunker«. Ved matrikuleringen i 1680’erne registreredes en ødelæggende sandflugt på ejendommen, i løbet af 1700-tallet blev godset reduceret, og ved kongelig anordning blev dets herremandsrettigheder ophævet i 1797.

I 1854 indledtes afvandingen af Gårdbo Sø, og i 1880 havde man indvundet næsten 150 ha. I de følgende år gennemførtes en fuldstændig afvanding og udtørring af Vendsyssels største sø. Med udgangspunkt i det indvundne land blev Gårdbogård genoplivet, og en ny hovedbygning og et større avlsgårdsanlæg opførtes 1893-96. Mester for nyrenæssanceanlægget var den senere kongelige bygningsinspektør Martin Borch. Hovedbygningen står i to etager af røde maskinsten med vandrette cementbånd, en fløj med to mindre tværfløje og tårn. Bygningens sadeltag er tækket med skifer, mens tårnet er kronet med et kobberspir.

Samtidig med det ambitiøse byggeri blev Gårdbogård ved århundredskiftet udviklet til et mønsterbrug. Der blev lagt vægt på både animalsk produktion baseret på jerseykvæg og vegetabilsk produktion befordret af læplantninger med nåletræ og opdyrkning af højmosearealer.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Frederikshavn Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder