Faktaboks
- Kommune
- Hillerød Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 282849
- Sted- og lokalitetsnummer
- 010305-40
- Anlæg
- Genforeningssten, Nyere tid (dateret 1920 e.Kr. - 1930 e.Kr.)
Genforeningssten, Hillerødstenen
Forside - fra V
Oversigt - fra SSV
Nordøstsiden af stenen - fra NØ
Original fredningstekst
Mindesmærke for Genforeningen. Genforeningsstenen er ca. 138 x 145 x 95 cm. På forsiden lyder inskriptionen: I MINDET OM DANMARKS LYKKEAAR DA GRÆNSEN FLYTTEDES STENEN STAAR OG TALER TIL SLÆGTER, TIL KVINDE OG MAND OM GLÆDEN VI FIK MED DET GENVUNDNE LAND På nordøstsiden: TIL MINDE OM GENFORENINGEN 15. JUNI 1920 På sydsiden: STENEN INDVIEDES 15. JUNI 1930 Inskriptionerne er opmalet med sort farve. Inskriptionerne kan opmales som hidtil i samme omfang, farve og typografi.
Undersøgelseshistorie
- 2018
- Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiGenforeningssten sat til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Den tresidede granitsten måler ca. 138 x 145 x 95 cm. Stenen er rejst på hjørnet af Søndre Ringvej og Kannikegade med front mod Torvet. På forsiden lyder inskriptionen: I MINDET OM DANMARKS LYKKEAAR DA GRÆNSEN FLYTTEDES STENEN STAAR OG TALER TIL SLÆGTER, TIL KVINDE OG MAND OM GLÆDEN VI FIK MED DET GENVUNDNE LAND På nordøstsiden: TIL MINDE OM GENFORENINGEN 15. JUNI 1920 På sydsiden: STENEN INDVIEDES 15. JUNI 1930 **Historik** 15. juni 1930 på 10-året for Genforeningen havde byrådet i Hillerød, efter indstilling af ”Sønderjysk Forening for Frederiksborg, Fredensborg og Omegn”, ladet indhugge en tekst på en allerede opstillet sten, til minde om genforeningen. Sten blev tilvejebragt ved anlæggelsen af Hostrupvej i 1928. Verset på forsiden er skrevet af redaktør Laurids Hansen fra ”Frederiksborg Amts Avis”, som samtidigt var næstformand i Hillerød Byråd. Omkring 2000 mennesker overværede indvielsen af mindestenen der stod omgivet af foreningsfaner. Redaktøren, som fungerende borgmester holdt tale og efterfølgende blev der gået i procession med musik til festpladsen ved pavillionen i Slotshaven, hvor begivenheden blev fejret. (Let omskrevet tekst i uddrag fra ”Genforeningsmindesmærkernes Historie” af Johannes Vejlager)
- 2018
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi0
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Genforeningssten
Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
