Oversigt - fra NNØ
.
Oversigt - fra N
.
Bronzeplade sat nederst på forsiden af soklen - fra ØNØ
.

Faktaboks

Kommune
Københavns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
313061
Sted- og lokalitetsnummer
020306-785
Anlæg
Genforeningssten, Nyere tid (dateret 1920 e.Kr. - 1930 e.Kr.)

Original fredningstekst

Mindesmærke for Genforeningen. Monumentet består af en bronzestatue forestillende et mor der holder om sin datter. Figuren er opsat på en sandstenssokkel. Monumentet er 8 m højt og 5,5 x 3,1 m. På forsiden af soklen sidder en inskription: TIL MINDE OM SÖNDERJYLLANDS GENFORENING MED MODERLANDET 1920 Og på bagsiden: SKÆNKET STADEN KÖBENHAVN AF CARLSBERGFONDET 1930 Nederst på forsiden sidder desuden en lille bronzeplade med teksten: GENFORENINGSMONUMENT AF AXEL POULSEN – 1887-1972 OPSTILLET 1930 KØBENHAVNS KOMMUNE NY CARLSBERGFONDET

Undersøgelseshistorie

2018
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiMonument rejst til minde om genforeningen af Sønderjylland og Danmark i 1920. Monumentet er placeret overfor Trianglen ved indgangen til Fælledparken. Monumentet som er udført i bronze sat på en sandstenssokkel, forestiller en mor der holder om sin datter. Hele monumentet er 8 m højt og 5,5 x 3,1 m ved basis. På forsiden af soklen sidder en inskription: TIL MINDE OM SÖNDERJYLLANDS GENFORENING MED MODERLANDET 1920 Og på bagsiden: SKÆNKET STADEN KÖBENHAVN AF CARLSBERGFONDET 1930 Nederst på forsiden sidder desuden en lille bronzeplade med teksten: GENFORENINGSMONUMENT AF AXEL POULSEN - 1887-1972 OPSTILLET 1930 KØBENHAVNS KOMMUNE NY CARLSBERGFONDET **Historik** D. 1. juli 1930 ved tiåret for genforeningen afsløredes monumentet, som blev udført af billedhugger Axel Poulsen og skænket af Carlsbergfondet. Det var kunstnerens tanke at skildre det danske folks lykke og tryghed ved Genforeningen og symboliserer dette ved skikkelse af en mor der holder sit genfundne barn ind til sig. Formanden for Carlsbergfondets direktion sagde ved afsløringstalen (i uddrag): "Det åbne sår ved vor sydgrænse, som pinte alle følende danske siden 1864, er nu lukket, og vi tør håbe, at det inden længe vil være lægt. Det er ikke et pralende, udfordrende sejrsværk, snarere et udtryk for de følelser, der fremkaldes af en stor, lykkelig skæbnes tilskikkelse. Det er det første møde mellem to længe adskilte, det er et øjeblik, men det er ikke fulgt af umiddelbar jubel, det er præget af en dyb og inderlig følelse som viser ud over øjeblikket." Symbolikken i udførelsen ligger i, at datteren er nøgen, mens moren er påklædt. Nøgenheden skal forståes som sjæleangst og nød der er følge af gennemlevet jammer, elendighed og ulykke i den hårde historiske prøvelse som de 56 udlændighedsår har været. (Let omskrevet tekst fra ”Genforeningsmindesmærkernes Historie” af Johannes Vejlager)
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Genforeningssten

Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Se alle artikler om monumenter og mindesmærker

Læs videre om

Eksterne links