Gerebro

Original fredningstekst

Gerebro. En stenplankebro, der er ca. 4,50 m lang og 6, 96 bred. Dens højde over åløbets bund er ca. 2,20 m. Åløbets bredde under broen er 2,70 - 2,75 m. I midten af åløbet bæres broen af en stenpille. På begge sider af broen er et jernrækværk, der bæres af en sten i hver ende og på midten af en jern- stang. På broens østlige facade er indhugget årstallene 1771 og 1919. Broen er delvis beklædt med cement, bl.a. vejbanen og østsidens afslutninger. Broen fører over Mag- lemose Å og ligger i skellet til Lille Valby, Matr.nr. 3l i Ågerup sogn. Ovennævnte fortidsminde må ikke fjernes, flyttes, ombygges, ændres eller beskadiges på nogen måde ved behugning, bema- ling, behandling med ætsende materialer eller på nogen an- den måde forstyrres. Henkastning af jord, sten og affald i åløbet er ikke tilladt.

Undersøgelseshistorie

1969: Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningEn stenplankebro, der er ca. 4,50 m lang og 6,96 m bred. Dens højde over åløbets bund er ca. 2,20 m. Åløbets bredde under broen er 2,70 - 2,75 m. I midten af åløbet bæres broen af en stenpille. På begge sider af broen er et jernrækværk, der bæres af en sten i hver ende og på midten af en jernstang. På broens østlige facade er indhugget årstallene 1771 og 1919. Broen er delvis beklædt med cement, bl.a. vejbanen og østsidens afslutninger. Broen fører over Maglemose å og ligger i skellet til Lille Valby, matr. nr. 3l i Ågerup sogn. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, flyttes, ombygges, ændres eller beskadiges på nogen måde ved behugning, bemaling, behandling med ætsende materialer eller på nogen anden måde forstyrres. Henkastning af jord, sten og affald i åløbet er ikke tilladt.
1969: Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGerebro. Stenbro over Maglemose å, mål ca 6,95x4,5x2,2 m høj over åens bund. På østsiden indhugget 1771 og 1919, broen og vejbanen delvist beklædt med cement. Rester af vejdæmning i sydlig retning S for broen og drejende mod V, N for broen. V for broen flere større marksten synlig i åbningen. Vejbanen over broen delvist græsbevokset, dog flere erosionshuller i begge broens sider på tværs af kørebanen - mener ikke det er en sag for ejeren. Ca 200 m til offentlig vej. Ejer se 3127.7 ** Seværdighedsforklaring ** Broen velplaceret med vejdæmning over ådal, synlig fra 196, kan komme dertil ad privat? markvej. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Kopi af denne blanket givet til Kjeld Borch Westh.
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks