Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
31277
Sted- og lokalitetsnummer
020408-18
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 10/9 1931, gdr. O. Strange. Diplom Afmærkn.: 1932, S. Køhlert. Langdysse, "Tinghøj", 30 x 15 m; kammer med 3 bæresten på plads; 1 bæresten og dæksten væltet.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidThinghøi, en Langdysse, V.t.Nv-Ø.t.Sø 83' lang, 27' bred.- 28' fra den østl. Ende et kisteformet Kammer, Retning Nv.t.V-Sø.t.Ø 2 Sidestene, hvoraf den sydl. er væltet ud, 2 Endestene (alle lige høie). En Dæksten, der er væltet til den ene Side, 7' lang og 5 1/2' bred. Endestenene staa imellem Sidestenene. Kamret er indvendig: 5' langt, 3 3/4' høit, i den vestl. Ende 3', i den østl. 2 3/4' bredt. Randstene: 2 staaende, 1 sprængt. Af de staaende er den største 3 1/2' høi. I Vestenden. 4 staaende, 4 væltet, 1 sprængt i Sydsiden. 5 staaende, 3 væltet, i Nordsiden. 1 liggende i Østenden. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1932
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaureret 1932.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Tinghøj", 30 x 15 m, af Kammer 3 Bæresten paa Plads, 1 Bæresten og Dæksten væltet.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTinghøj. langhøj mål ca 27x11 m (lidt mindre end tidligere beskrevet), højde ca 1,8 m med dæksten, der rager yderligere 0,8 m op. Dyssen orienteret Ø-V. Et kammer findes i den østlige del, består af 4 bæresten (ene flækket) og 1 dæksten, desuden en del bevarede randsten, mod S 9, mod V 4?, mod N 7, mod Ø 2 - en del henkastede marksten giver lidt usikkerhed i antal. Mod Ø og S og V ældre afgravninger. En beboet rævegrav med flere udgange i den østlige side. Dyssen ligger ret højt på et "næs" mellem to sumpede lavninger ved skråning ned mod Maglemose å, fint udsyn til Bolund i Roskilde Fjord. Ingen adgang, på mark ca 400 m S for landevej. Bad ejer (navn og adresse på berejserblanket) fjerne løse sten inden vinter. Genbesigtigelse 21/12-83. Der var ikke lagt nye sten på højen, men der lå stadig nogle større marksten ved randstenene, særligt mod N. Da flere af randstenene er nedvæltede, enkelte revnede i flere dele, vil jeg mene, at det kræver faglig viden at fjerne flere sten. Den 22/12-83 blev Margareta Bekmose og jeg enige om, at sagen var afsluttet nu. Den 27/12-83 ringede jeg til ejer (talte igen med konen) og sagde, at de godt kunne lade de resterende sten ligge. Hun lovede at give besked til forpagter. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse, ret højt i landskabet nær andre oldtidsminder. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links