ladegårdsbankens nordvestlige del
.
borggårdsbankens vestlige del i nord
.
ladegårdsbanken i nordøste set fra borgbanken
.

Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34135
Sted- og lokalitetsnummer
080607-55
Anlæg
Hovedbygning, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Borg/Voldsted, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Bygning, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Dæmning (uspecificeret), Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Oregårds voldsted Voldstedet består af to ret lave banker, nemlig i nordvest en nu ubebygget ladegårdsbanke, der måler ca. 115 x 115 m og i sydøst en borgbanke, der måler ca. 75 x 90 m. Ladegårdsbanken, hvorigennem går en adgangsvej, er udlagt til græsmark. På borg- banken ligger en i henhold til bygningsfredningen i kl.A fre- det hovedbygning samt en udhusbygning. Foran hovedbygningen er ved dennes nordende fundet betydelige fundamentsrester fra en tidligere hovedbygning. Borgbanken benyttes iøvrigt som park. Bankerne er adskilte af en ca. 10 m bred tør grav, der især mod nord er noget udvisket. Over graven er på sydsiden en stensat dæmning. Adgangen til voldstedet sker fra nordvest, og voldstedet er langs alle udvendige sider tæt bevokset med en bræmme af træer og buske. Voldstedets form og udstrækning fremgår af vedlagte opmåling, hvorpå også fredningsgrænsen er indtegnet. De eksisterende byg- ninger er ikke omfattet af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning, tilfyldning eller på nogne måde forstyrres. Ny bebyggelse må kun findes sted i sam- råd med rigsantikvaren. Det er tilladt at benytte ladegårdsban- ken og borgbanken som henholdsvis græsmark og parkanlæg i sam- me omfang som hidtil.

Undersøgelseshistorie

1971
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVoldstedet fremstod som beskrevet i fredningsbeskrivelsen af en borgbanke, ca. 90x75 m, omgivet af en tør voldgrav i mod NØ ca. 10 m bred samt en tørgrav mod NV, hvor en vejbro fører op til hovedbygningen. Anlægget benyttes til have, men fremtræder ret uplejet, med krat og buskads. Ladegårdsbanken NV for hovedbygningen er som nævnt i fredningen, en 115x115 m flad banke, der benyttes til græsning for geder og får. Banken så ud til at have været overpløjet tidligere. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2004
Registrering via historisk dokumentation - Odense Bys Museer
2006
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet bærer tydeligt præg af stedets brug som husdyrpark

Dæmning

Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Efterreformatorisk tid

Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links