Fortidsminde set mod nordøst
.

Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34132
Sted- og lokalitetsnummer
080607-11
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, "Grydhøj", i hvis vestende for mange år siden skal være sløjfet et stenkammer. Tilbage er nu kun en højrest, afgravet i nord og øst, ca. 10 x 10 m. Herpå er indrettet en udsigts- plads. I nordfod ses en stor sten. Højen er træbevokset. Overført fra ikke-fredningsværdige høje i 1957.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa den sydlige Grydgaards Mark, ssø for Gaarden ligger "Grydhøj", hvorpaa Rester af en Langdysse i Retningen Ø-V. c. 80 Fod lang, i den vestlige Ende er ryddet et Kammer i Retningen SV - NØ, af hvilket endnu staar en Endesten, i den østlige Ende synes at have været et andet Kammer. Noget Smaaflint ses i ovefladen. - Paa forskellige Steder i Højen skal være udgravet Urner. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1892
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj "Grydhøj", i hvis vestende for mange år siden skal være sløjfet et stenkammer. Tilbage er nu kun en højrest, afgravet i nord og øst, ca. 10 x 10 m. Herpå er indrettet en udsigtsplads. I nordfoden ses en stor sten. Højen er træbevokset.
1954
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Grydhøj" er beliggende på Grydhøjgårds jord. Højen er tæt bevokset med krat på højsiderne. En stor del af krattet er tilsyneladende en tidligere plantet hæk, der er løbet op. Højens top er græsklædt, hvorpå også står en støtte fra en tidligere opsat flagstang. Højens top er flad, og siderne noget afgravet. I mod vest ses et hul i hækken, og tydeligt slidspor. Omkring højens fod ligger der en del mindre stenbunker indsamlet fra marken. Talte med ejeren om disse stenbunker, der lovede at sørge for at der ikke fremover blev henlagt sten på højen. På marken i mod øst sås oppløjede fyldskifter med hvidbrændt flint, og enkelte oldtids-keramik skår. Desuden en del sorte brandpletter. Ca. 40 m i mod øst sås en lav højning i marken, med oppløjede sorte fyldskifter. Mål: 1,5x10x10 m. . Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links