Fortidsminde set fra syd
.
Fortidsminde set fra sydvest
.

Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34131
Sted- og lokalitetsnummer
080607-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

En rund jordhøj, "Tornhøj", ca. 11 m i tværmål, 1,0 - 1,25 m høj. Foden har tidligere gået ud over den nuværende højfod. I stort udgravet hul i midten rester af et kammer, idet 2 sten er bevaret. Tæt bevokset med krat.

Undersøgelseshistorie

1837
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Højning øst for Gaarden have ligget 5 Dysser, der udgravedes for c. 50 Aar siden, og i hvilke fandtes Kiler og "sorte Potter". (jf. Vedel Simonsen Rugaard 1H.S.22): Paa Højningens højeste Punkt er endnu bevaret en rund Jordhøj, c. 35 Fod i Tværmaal, 3' høj, men har til alle Sider gaaet ud over nuværende Fod, i den sidde c. 20 større Sten som en slags Randsten (indre Kreds?), andre Sten af lignende størrelse ses højere oppe i Højen. Omtrent i Midten ses to Sten som Rest af Kammer. Mange tilførte Sten ligger paa Højen. Om ingen af Højene [sb] 1-5 vides at have været større Randsten. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1892
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1926
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStærkt ødelagt rund høj, ca. 1 x 10 m, hvis midte er opgravet til bunds. Sten efter kammer syntes at være forsvundet. Langs højfoden resterne af en nok oprindelig jorddækket stenkreds. Højen syntes oprindeligt at have haft en kerne af sten. På gundlag af besigtigelsen blev højen ikke erklæret fredningsværdig.
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn rund jordhøj, Tornhøj, ca. 11 m i tværmål, 1,0 - 1,25 m høj, tæt bevokset med krat. Foden har tidligere gået ud over den nuværende højfod. I stort udgravet hul i midten rester af et kammer, i det 2 sten er bevaret.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Tornhøj", er beliggende i ager og er kratbevokset der dog er en del afsvedet ved sidste markafbrænding. Overfladen der er delvis vegetationsløs på grund af afbrændingen, er belagt med mange løstliggende sten. I højens midte ses en gammel nedgravning, af en dybde på ca. 0,5 m. Ved højfoden ses en del ret store sten, hvoraf nogle ses at være kløvet. Det nøjagtige antal kunne ikke tælles på grund af tæt krat. Mål: 1,7x10x10 m. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1991
Museal udgravning - Odense Bys MuseerI forbindelse med afholdelse af gravelejr for amatørarkæologer blev der foretaget oprensning af overfladen på den fredede høj Tornhøj, ligesom der blev lagt et snit ind i højens nordøstre side. Endvidere afdækkedes et felt øst for højen, således at der blev opnået forbindelse til feltet omkring megalitten Tornhøj II (sb 36). Snittet i højen viser, at der er tale om en konstruktion af knust flint, hvidbrændt ler og sten, og det synes således godtgjort, at højen er en megalit. Ved undersøgelsen fremkom neolitiske flintredskaber, tværpil, mejselfragment og skår - en del af dette materiale er dog fremkommet mellem Tornhøj og tomten Tornhøj II.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er en rundhøj der ligger i dyrket ager. Omtrent 11 meter i diameter og 1 meter høj.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links