Fr.nr. 2112:37 Dæmning. Jernbanedæmning beliggende mellem Langå og Laurbjerg. Dæmningen har en længde på ca. 1800 m. Kronens bredde er 10 m, mens bredden ved jorden er op til ca. 40 m. Højden veksler fra ca. 1,5 til ca. 10 m. Dæmningen er højest og bredest i nordenden. På dæmningen er i dag anlagt en sti, som består af en 2-2½ m bred asfaltsti. På det nordligste af dæmningen løber asfaltstien mod øst, mens der løber et hjulspor på kronens vestside. Asfaltbelægningen er ikke omfattet af fredningen og kan vedligeholdes som hidtil. Ca. 75 m fra fortidsmindets nordlige ende er en bro bygget ind i dæmningen, hvor Gudenåen krydser dæmningen. Broens højde er ca. 10 m. Broens længde er 60 m, mens bredden er 5-7 m. Bropillerne og de fire fløjmure er bygget af tilhuggede kampesten, mens selve brokonstruktionen er af stål. Broen er tillige omfattet af bygningsfredningsloven. Vest for stålbroen ligger på nord- og sydsiden af åen granitfundamenterne fra en fjernet dobbeltsporet jernbanebro. Ca. 850 m fra fortidsmindets nordlige ende findes en vejoverføring, der fører op til dæmningen. Mod øst er vejoverføringen 12 m lang og 7 m bred. Mod vest er der tale om et 4 m bredt mere diffust vejspor. Mod øst ses en jernstolpe fra en bom, mens der mod vest er bevaret to jernstolper fra en bom. Ca. 1650 km fra fortidsmindets nordlige ende findes en vejoverføring, der fører fra øst op til dæmningen. Vejoverføringen er 8 m lang og 5 m bred.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
