Fra Kalø Slotskro kan man følge en afmærket vandrerute mod vest forbi Grevens Skanse og ind i Hestehave, som er den vestligste af de to Kaløskove. Ruten kan følges langs kystskrænterne ud mod Kalø Vig, hvor skoven består af op til 200 år gamle forkrøblede bøge og ege.
.

Kaløskovene ligger i det bakkede morænelandskab, som skråner ned mod Kalø Vig. Det sammenlagt ca. 338 ha store skovområde udgøres af Hestehave og Ringelmose Skov, som ligger hhv. vest og øst for Molsvej. Oprindelig hørte Kaløskovene til Kalø Gods. Da dette var tysk ejendom, og familiens sønner deltog på tysk side i 2. Verdenskrig, blev godset efter 1945 konfiskeret af den danske stat, og skovene er i dag statsskove. Især Ringelmose Skov har indtil for nylig været drevet forstligt, og hele området bærer stadig præg af en mere traditionel skovdrift. I dag drives Kaløskovene efter naturnære principper.

I begge skove dominerer løvskoven med i alt ca. 266 ha løvskov og ca. 59 ha nåleskov. Bøgen er det dominerende skovtræ efterfulgt af eg. De suppleres i de fugtige skovmoser af elle- og askebevoksninger. Nålebevoksningerne af hovedsagelig rød-, sitka- og kæmpegran stammer fra plantninger i 1900-tallet. Der har dog været skov i området siden middelalderen, og de ældste og mest markante dele findes som et skovbryn af »troldeskov« med gamle, forkrøblede ege og bøge ud mod kysten i den sydlige ende af Hestehave.

Om foråret er skovbunden i både Ringelmose Skov og Hestehave mange steder dækket af blå og siden hvide anemoner, sanikel, tandrod og alm. lungeurt. Ellers gør plantelivet sig særlig bemærket i Hestehave, der huser større og mindre sjældenheder som kambregne, strudsvinge, tætblomstret og nikkende hullæbe, tyndakset gøgeurt, ægbladet fliglæbe, rederod og snylterod. I sensommeren og om efteråret er kantareller talrige i skovbunden, ligesom man her kan støde på mere usædvanlige svampe som abrikoskoralsvamp og knipperidderhat.

De gamle skovpartier rummer en stor artsrigdom af hvirvelløse dyr. Blandt dem er den uanseelige bøgeskovspinder, som ud over på Djursland kun er fundet ganske få steder i landet. Larven lever især på bøg, men er som den voksne sommerfugl svær at opdage, da den er nataktiv og holder til i trækronerne. I Tobias Kilde i Ringelmose Skov lever desuden den sjældne sumpvindelsnegl.

Fredningen af Kalø fra 1939 strækker sig ind mellem de to skove uden dog at omfatte nogen af dem. Til gengæld indgår både Hestehave og Ringelmose Skov i habitatområdet Kaløskovene og Kaløvig.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Syddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove

Eksterne links