Langs kysten ved Kalø Slotsruin giver efterårssolen den opskyllede tang et gyldent skær. Tangen er et vigtigt levested for en lang række smådyr, og især alm. tangloppe kan optræde i meget stort antal. I baggrunden skimtes skoven Hestehave, som strækker sig næsten helt ned til vandkanten.
.
Høstmaskinen er på arbejde i markerne mellem Egens og Vrinners på østsiden af Kalø Vig.
.

Kalø Vig afslutter Mols i vest og strækker sig fra Kalø i nord til Egå og Skødshoved i syd. Ud for Kalø er kysten meget lavvandet. Bunden skifter mellem sandbund, grusbanker, stenrev og muslingebanker, hvorimellem der mange steder opstår dybe strømrender og huller. Mellem Vrinners Hoved og Kalø ligger vigens største stenrev, som er tørt ved lavvande. Revet omfatter den meget store Rønsten, som kan ses fra land.

Havgræsser som ålegræs samt smalbladet og dværgbændeltang findes på sandbunden og danner især i Egens Vig og Slotsvig større bestande. Modsat danner makroalger som blæretang, savtang, gaffeltang, strengetang, skulpetang og kilerødblad tætte bevoksninger på stenrevene og bankerne. Det næringsrige vand favoriserer dog hurtigtvoksende alger som vandhår, søsalat og alm. vatalge, der om foråret hurtigt breder sig og derved kan tage pladsen for de senere makroalger. Sammen med dunalge kaldes alm. vatalge populært for »fedtemøg«, da den klasker sammen til en fedtet masse, når den skyller op på stranden.

Mellem tangen og ålegræsset svømmer store stimer af pungrejer, der er føde for en lang række småfisk som tangsnarre, alm. tangnål, tangspræl og ålekvabbe. Havørred, skrubbe og ål er almindelige i hele vigen og får om foråret selskab af hornfisk, der kommer ind på det lave vand for at gyde. Langs kysten yngler bl.a. knopsvane, gravand, vibe, strandskade og rødben, mens vadefugle som alm. ryle, strandskade og stor præstekrave lægger vejen forbi området på efterårstrækket. Spættet sæl er forholdsvis almindelig i Kalø Vig og kan ofte ses sole sig på stenene ved Kalø.

Flere fredninger går ud til Kalø Vig. Det gælder fredningen af Kalø fra 1939, den frivillige fredning ved Følle Vig fra 1977, den store fredning ved Ugelbølle Hoved fra 1960 og 1962 samt fredningen ved Rodskov og Eskerod fra 2017. Derudover indgår kysten og havet omkring Kalø i habitatområdet Kaløskovene og Kaløvig.

Udsigt over Knebel ved Kalø Vig og tæt på Nationalpark Mols Bjerge.

.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Syddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links