Det åbne lands natur dækker knap 9 % af Syddjurs Kommunes areal. Med 1.809 ha udgør engene den største andel, skarpt forfulgt af overdrevene med 1.633 ha og moserne med 1.505 ha. Hederne og strandengene står med hhv. 716 og 310 ha for den mindste del.
I de midterste og nordlige dele af kommunen er jordbunden overvejende sandet og næringsfattig, og landskabet domineres af en stor hedeslette. Det er også her, man finder de store plantager, som danner et bælte af skov på tværs af kommunen. På Mols findes et bakket istidslandskab med tørre, sure overdrev, mens kysten kantes af skrænter, klinter, stenvolde, sandstrande og strandenge.
Ved Kobberhage og langs Kattegatkysten gror de vindblæste kystskrænter stedvis til i slåen, men rummer stadig lysåbne partier med en række sjældne planter. På den stenede kyst ved Boeslum kan man desuden finde lav skovvikke, som er endemisk for Djursland. Længere mod vest strækker Helgenæs sig mod syd. Her udgør Sletterhage kommunens sydligste punkt, mens Ørby og Fejrup Klinter kanter halvøens vestkyst. Begge klinter har et rigt planteliv, som på Fejrup Klint også omfatter den sjældne skærmplante hjorterod.
De lave, beskyttede dele af kysten er flere steder dækket af strandenge. I tilknytning til eller på strandengene ligger der ofte rigkær. Ikke langt fra det store strandengsområde ved Dejret Øhoved ligger fx Tved Kær, som er et ekstremrigkær med bredbladet kæruld, mygblomst og liden blærerod. Ved Fejrup på Helgenæs får strandengene en helt særlig karakter, da de ligger i et rimme-doppe-landskab.
På den gamle hævede havbund ved øerne syd for Ebeltoft har tidligere tiders råstofgravning efterladt et område med mose, krat og hede. Det varierede landskab har meget høj artsrigdom med flere arter af vintergrøn samt en række sjældne insekter.
