To kirkefædre, Hieronymus og Gregor den Store samt Johannesørnen.
.
Dommedag.
.
Kristus siddende på regnbuen med retfærdighedens lilje og straffens sværd.
.

Jetsmark Kirke

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor, hovedskib og våbenhus. Malerierne er dateret til 1340-1475 (1375-1475 Gotik og 1275-1375 Tidlig gotik). Malerierne er malet af Jetsmarkværkstedet (o. 1450-1475) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Kalkmalerierne i Jetsmark Kirke forestiller kirkelige handlinger, bøn og aflad, scener fra det nye og gamle testamente, dommedag, skabelsen og syndefaldet, Jesu barndomshistorie, Kristi lidelse, død og opstandelse, og dagligliv. Malerierne viser Gregor den Store (Pave, kirkefader), Hieronymus (Kirkefader, kardinal), Johannes (Evangelist), Johannes Døber (Kristi forløber), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Andreas (Apostel), Laurentius (Helgen, ærkediakon), Nikolaus (Helgen, biskop af Myra), Thomas Becket (Helgen, ærkebiskop), Augustin (Kirkefader, biskop), Lukas (Evangelist), David (Jødisk konge), Jakob (Patriark), Matthæus (Apostel), Matthæus (Evangelist), Ambrosius (Kirkefader, biskop), Markus (Evangelist), Moses (Arons bror), Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Gud (Vor Herre), Judas Iskariot (Apostel), Maria Magdalene (Jesu ledsager), Thomas (Apostel), Anna (Enke og profetinde, Fanuels datter), Balthazar (Konge), Caspar (Konge), Herodes Antipas (Landsfyrste), Melchior (Konge), Simeon (Gammel mand i templet), Josef (Marias trolovede/mand), Herodes den Store (Konge), Morten (Helgen, biskop af Tour), Elisabeth (Johannes Døbers mor), Gabriel (Ærkeengel), Peter (Apostel), Erasmus (Helgen, biskop), Gertrud af Nivelles (Helgeninde, abbedisse), Longinus (Centurion, Kristi korsfæstelse), Stefaton (Soldat, Kristus korsfæstelse), Dismas/Titus (God røver), Gesmas/Dumachus (Ond røver), Dorothea (Helgeninde), Helligånden, indskrifter, dyr, fabelvæsener og fantasivæsener, engle og djævle. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, arkitektur og rankeslyngornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (naturalistisk og stilistisk), krabbeblad, ranke og blad, stjerne, cirkel, firkant, rombe og trekant, cirkelslag og bueslag.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Udsmykningen er særdeles bevaringsværdig både grundet dens mange scener og motiver, og at den er dateret til 1474 ved indskrift. Muligvis er der to værksteder, der har arbejdet samtidigt. Det ene i koret, det andet i skibet, eller så er udsmykningerne udført umiddelbart i forlængelse af hinanden. Der er stor forskel på figurtegningen og ornamentikken i kor og skib. Sammen med kalkmalerierne i Ingstrup kirke er de tilsyneladende de eneste bevarede udsmykninger fra dette værksted. I særdeleshed er malerierne på korets østvæg, der kombineret med det indmurede monstransskab har fungeret som alterudsmykning, ret usædvanligt i samtiden, der var domineret af store middelaldertavler på hovedaltrene.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Kalkmalerierne i både kor og skib er tilsmudset i højere grad end kunne forventes efter restaureringen i 1999. Tilsmudsningen er kraftigst på vægge over radiatorer samt på korets østvæg og østkappe, hvor der formentlig er sket en tilsodning ved brug af levende lys. Der anvendes en del fyrfadslys i lysglobe i skibets 1. fag. Også sod fra disse kan tilsværte malerierne. Det nuværende varmeanlæg er skadeligt for malerierne, og det bør overvejes af hensyn til maleriernes bevaring, at ændre varmesystemet. Der forekommer enkelte revnedannelser i nyere reparationer, men der er fortrinsvis tale om svindrevner i alle hvælv. Endvidere ses der partielt fugtskader af ældre dato, som tilsyneladende ikke er aktive. Kun et enkelt sted kunne observeres en mindre aktiv saltskade i skibets 1. fags nordkappe.

Kirken

Apsis, kor og skib stammer fra romansk tid og er bygget af granitkvadre på skråkantsokkel. Apsis har dog dobbeltsokkel med profilering og skråkant. I vest blev et tårn tilføjet i senmiddelalderen, opført i genanvendte granitkvadre forneden, foroven munkesten, mens fundamentet er af kampesten. Hertil et vestvendt trappehus. Dets hvælving er formentlig samtidig. Det senmiddelalderlige våbenhus mod nord har to samtidige hvælvfag. Fire fag krydshvælv i skibet samt et stjernehvælv i koret er formentlig indbygget samtidigt med tårn og våbenhus. Da omdannedes apsis også til sakristi, ligesom det fik et halvt ribbehvælv. Kvaderstensmurværket står i blank mur, mens resten er hvidkalket.

Videre læsning

Læs mere om kirker i Jammerbugt Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links