Et netværk af kanaler er i dag de eneste spor efter fjorden Kolindsund, som i Atlantisk tid strakte sig fra Kattegat til Kolind. Tilsanding og landhævning afsnørede fjorden fra Kattegat og skabte en sø, som med en vandflade på ca. 2.500 ha var Danmarks næststørste, kun overgået af Arresø i Nordsjælland.
Under store økonomiske og tekniske vanskeligheder blev den lavvandede kæmpesø tørlagt 1872‑80 af et københavnsk aktieselskab. Selve projektet bar præg af fejlberegninger og manglende ingeniørviden, og der skulle gå årtier, før de lokale fik glæde af projektet. Selv om A/S Kolindsund kunne udbetale det første, spæde afkast i 1912, kom heller ikke investorerne til at spinde guld på tørlægningen. Projektet var simpelthen ikke langtidsholdbart, og i 1933 måtte Rigsdagen derfor træde til med en omfattende økonomisk støttelov for at opretholde udpumpningen af vand.
Det drænede, 17 km lange og 1‑2 km brede vådområde ligger i en snoet dal omgivet af op til 35 m høje skrænter. I dag sørger tre pumpestationer for at holde det indvundne areal tørt. Dræningen vanskeliggøres af, at dyndjorderne pga. tørlægningen er sunket til 3,30 m under havets overflade.
Via en indløbskanal flytter pumpestationen ved Enslev vand fra Midtkanalen op i Nordkanalen. Herfra ledes vandet videre gennem Grenaaen og til sidst ud i Kattegat. Pumpestationen, som sammen med Fannerup og Allelev Pumpestationer sørger for at holde Kolindsund tørlagt, blev opført i 1938.
