Faktaboks
- Kommune
- Tønder Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 43055
- Sted- og lokalitetsnummer
- 210502-69
- Anlæg
- Bro, Nyere tid (dateret 1886 e.Kr. - 1886 e.Kr.)
Læg-an Bro
Broen set fra sydøst
Broen set fra syd
broen set fra sydøst
Original fredningstekst
Fr.nr. 4305:5 Læg-an Bro. Broen er 6 m bred og 32 m lang, og selve brokonstruktionen er en 2,20 m høj, buet jernkonstruktion i ni felter afstivet med skråstivere og samlet med store jernnagler. Broen hviler i begge ender på et fæste af røde teglsten og med 210 x 165 x 34 cm store murede bropiller i hvert hjørne. Pillerne er profilerede og udsmykket med små blændinger. Foran pillerne i begge sider ses skrå vanger i beton som er ca. 2 meter høje ind mod broen, målt fra vejbelægninger og til vandoverfladen. Broen er belagt med asfalt. Asfaltbelægningen kan vedligeholdes som hidtil.
Undersøgelseshistorie
- 2015
- Registreringsprojekt/vejspor - Kulturstyrelsen"FPL85, Tønder nr. 19: Jerngitterbro over Vidåen ved Læg-an."
- 2017
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumEn 32 x 6 m stor bro, som består af en 2,20 m høj buet jernkonstruktion i 9 felter afstivet med skråstivere og samlet med store jernnagler. Broen hviler i begge ender på et fæste af røde teglsten og med 210 x 165 x 34 cm store murede bropiller i hvert hjørne. Pillerne er profilerede og udsmykket med små blændinger. Foran pillerne i begge sider ses skrå vanger i beton som er ca. 2 meter høje ind mod broen, målt fra vejbelægninger og til vandoverfladen. Broen er belagt med asfalt. Broen fører over Vidåen mod øst er på østsiden påsat et moderne emaljeskilt med indskriften: Lægan.
- 2017
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
- 2017
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
Bro
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
