Langdysse, Kellerød

557 oversigt. Set fra SØ.
.
575 oversigt. Set fra SV.
.
566 NNØ-ende. Set fra Ø.
.
569 kammer 21 m fra endestene i NNØ. Set fra NNØ.
.
555 formidlingsskilt 350 m SV for dyssen. Set fra SV.
.
561 top af høj. Set fra SSV.
.

Artikelstart

Sjællands længste dysse, Kellerød-dyssen, er godt 125 m lang og omgivet af mere end 150 randsten. I gravkammeret fandtes bl.a. resterne af en ældre mand, hvis kranium bar spor efter kraniebrud.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
362317
Sted- og lokalitetsnummer
040513-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS 1934, G. Rosenberg. Naturfredning Langdysse 9,5 x 124 m. Kammer i vestende. Bevokset langs sider- ne af tjørn, hassel og eg.

Undersøgelseshistorie

1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Langdysse (eller Høi) 124 Meter lang fra Nordøst til Sydvest, 9 1/2 Meter bred. c 1 Meter høi. Der er kun nogle faa Stene at se ved Foden. En Markvei er paalangs, ovenpaa Dyssen. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1933
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Udgravning af kammer ca. 30 m fra nordenden. Heri skelet, lerkar (TNC) og flintflække. 159 randsten.
1933
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
Ansigtsknogler samt hånd- og fodknogler mangler.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Langdysse, 9 1/2x124 m. Kammer i Vestenden. Bevokset langs Siderne af Tjørn, Hassel og Eg. (Seværdig).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Analyser af materiale - Nationalmuseet, C 14-Laboratoriet
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Kellerøddyssen. Den måler ca. 1,8 x 124 x 9,5 m, ca. 6 m bred indenfor randsten (ikke kontrolleret længden). Den er orienteret NØ-SV og der ses randsten hist og her, mod S 4, mod V 74, mod N 5, mod Ø 42. Der anes flere mindre sten over og mellem randstenene, fra et stengærde ? eller gamle marksten ? Omtrent 1/3-1/4 fra N-enden (ikke V-enden) er en lavning ca. 2x3 m til 1 m dyb i højens retning, og heri ses 1 aflang bæresten ? og 1 kortere mod Ø samt 2 små (sekundære) mod N-NV fra kammer, længde 1,1 m ellers er højen jævnt hvælvet med en ret flad top. (SE skitsen i mappen) Bevoksning på højside af ældre løvtræer ? slået græs. Den findes ret højt i et åbent landskab, ca. 220 m fra landevej, (tidligere har der været flere megalitter i nærheden, se målebordsblad:) ** Seværdighedsforklaring ** Meget lang langdysse i et åbent landskab. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2009
Fortidsminde af national betydning - Kulturstyrelsen
Ny skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links