Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42092
Sted- og lokalitetsnummer
220107-24
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj, 45 m lang i Ø-V, 12 m bred, 2 m høj, 15 m fra V-enden et tilgroet hul, 2 x 2 m bredt, 1 m dybt. 15 m fra Ø-enden en 8 m bred, indtil 1 m dyb gammel gravning, fra denne til Ø-enden er på langs ad højen spor efter en nu tilkastet grøft ca. 0,75 m bred. En vej fører tværs over højen på dennes midte. I plantage med enkelte træer på højningen.

Undersøgelseshistorie

1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj. 46 m. i Ø-V., 15 m. br paa Midten. Højde fra N. 2,75 m. Ved Østenden 2 store Sten, 1,35 x 0,70 m. og 2,05 x 0,90 m. delvis tildækkede af Jord. 15 m. fra Ø-Enden en Nedgravning, 5 x 6 m. br. og ca. 1 m. d. Vest for denne fører en Vej over Højen, i hvis Overflade findes flere Huller. Gamle Planteriller. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Nålekrat/-træer
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj, 45 m lang i ø-v, 12 m bred, 2 m høj. 15 m fra vestenden et tilgroet hul 2 x 2 m bredt, 1 m dybt. 15 m fra østenden en 8 m bred indtil 1 m dyb gammel gravning, fra denne til østenden er på langs ad højen spor efter en nu tilkastet grøft ca. 0.75 m bred. En vej fører tværs over højen på dennes midte. I plantage med enkelte træer på højningen.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Bør passes og friholdes mod vej i N. Huller fyldes, da det er en meget fin langhøj. Ingen fotos. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Nålekrat/-træer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links