Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
39097
Sted- og lokalitetsnummer
200210-150
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Vedbøl, art.nr.?, bd.I, bl.30 Abkjær art.nr.107. Tingl.: Forhen fredlyste under Haderslev Amts Museum; i 1925 overgåede til Nationalmuseet I. Indført 10/6 1925. 100 m-grænse vedtaget af fredningsnævnet 23/4 1938. Afmærkn.: MS 1928, H.C. Broholm. En langdysse, liggende omtrent parallelt med den foregående og lige ved denne; noget forstyrret.

Undersøgelseshistorie

1847
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid2 jættestuer [sb. 151-150], 1/4 time fra Vedsted pastorat, mod vest, i hvis nærhed en af de stenhuggere bor, som på grund af stenene har ødelagt disse smukke mindesmærker, er af betydelig længde....Otteogtyve skridt syd for denne [sb. 151] ligger en 2den [sb. 150] på 130 skridt længde og 16 fod bredde. I den er 4 kamre brudt op og stenene ligeledes spaltede. Deres orientering er fra sydøst mod nordvest... Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1921
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921
Registrering via historisk dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBesigtigelse pga. avisartikel om ødelæggelse af høj.
1921
Museal besigtigelse - Haderslev Museum
1927
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, 92 m l. i NØ-SV., 10 m br. Jordhøjen 1.50-2.00 m høj, noget forstyrret af Gravninger. 10 m fra Dyssens SV.-Ende et Hul lige til Højens Bund, ca 7-8 m i Tværm. foroven, heri ses en kløvet Sten, snarest en af Kamrets Bæresten. 22 m fra SV.-Enden et lignende Hul, ca. 7 m i Tværm. foroven med Aabning mod N. 34 m fra NØ.-Enden et tredje Hul 7-8 m i Tværm foroven. For NV.-Siden 1 Randsten (med store Mellemrum), 6 væltede eller forslæbte, et Par beskadigede ved Kløvning. For SV.-Enden 3 Randsten, deraf 2 væltede, den 3', staaende Sten, er 2 m høj. I SØ.-Siden 8 Randsten, delvis jordækkede eller væltede. Forhen fredlyst af Haderslev Amts Museum. Fredningen 1925 overgaaet til Nationalmuseet I. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1927
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt uregelmæssig sekssidet 0,4146 ha stort Grundstykke, med 2 Oldtidsmindesmærker, nemlig:....En Langdysse, liggende omtrent parallelt med en foregaaende [sb. 151] og lige ved denne, noget forstyrret...Sb. Nr. 150, 151, 155 og 157: 100 m-Grænsen ønskes!
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal restaurering - Haderslev Museum
1945
Beskadigelse/hærværk - Haderslev Museum
1945
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering af høj pga. værnemagtens ødelæggelser.
1945
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1978
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1978
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidArealfredning af et område.
1982
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1982
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 1,7 x 90,0 x 10-12 m. Velholdt. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links