Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
39098
Sted- og lokalitetsnummer
200210-155
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Vedbøl, art.nr.38, bd.I, bl.30. Tingl.: Forhen fredlyst under Haderslev Amts Museum; i 1925 overgået til Nationalmuseet I. Indført 10/6 1925. 100 m-grænse vedtaget af fredningsnævnet 23/4 1938. Afmærkn.: MS 1928, H.C. Broholm. Et langagtigt, 0,1490 ha stort grundstykke af uregelmæssig form, hvortil en gang fører ind; med 2 oldtidsmindesmærker (3909-8,9): En langdysse, 49 m lang i Ø-V, 10,9 m bred, 2,5 m høj. I midten en stor udgravning, hvori ses en stor sten af et kammer. 1 randsten mod V, 2 mod N, 4 mod S.

Undersøgelseshistorie

1847
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn tredie beliggende 94 skridt øst for den [sb. 150], er 80 skridt lang og 16 fod bred, og bortset fra en lille fordybning i midten, endnu godt bevaret. Denne jættestue udmærker sig især ved sin højjordsophøjning, som mellem de to stenrækker strækker sig 6 fod højt og opad. På nordsiden er ganske vist taget nogle sidesten væk, som endnu ligger ved siden af, men det indre er endnu uberørt. Nordsiden var dengang endnu indfattet af 32 sten... Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1927
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn langdysse, 52.50 m l. i NØ.-SV., 11 m br. Jordhøjen 1.75-2.25 m høj. Midt i denne et Hul efter et borttaget Kammer, 7 m i Tværm. foroven. Af Kamret ses en Sidesten mod V., 1.50 m l., 0.50 m br., delvis jorddækket, samt en Sprængstump. 6 Randsten, tildels afsprængte, mod V., 4 mod S., 2 mod N. Forhen fredlyst af Haderslev Museum, i 1925 overgaaet til Nationalmuseet I. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1927
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt langagtigt, 0,1490 ha stort Grundstykke af uregelmæssig Form, hvortil en Gang fører ind, med 2 Oldtidsmindesmærker [sb. 157 og 155],....En Langdysse, 49 m l. i Ø-V, 10,9 m br., 2,5 m h. I Midten en stor Udgravning, hvori ses en stor Sten af et Kammer, 1 Randsten mod V, 2 mod N, 4 mod S...Sb.Nr. 150, 151, 155 og 157: 100 m-Grænsen ønskes!
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj. I midte udg. kammer. Pænt holdt. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links