Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
39096
Sted- og lokalitetsnummer
200210-151
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Vedbøl, bd.I, bl.30 Abkjær art.nr.107 Tingl.: Forhen fredlyste under Haderslev Amts Museum; i 1925 over- gåede til Nationalmuseet I. Indført 10/6 1938. 100 m-grænse vedtaget af fredningsnævnet 23/4 1938. Et uregelmæssig sekssidet, 0,4146 ha stort grundstykke, med 2 old- tidsmindesmærker (3909-6,7): En langdysse, 140 m lang i NØ-SV, 10 m bred, 1,5-2 m høj. 9 m og 15,5 m fra nordøstenden, samt 10 m, 10,6 m og 15,5 m fra sydvestenden ses fordybninger, hvori store sten, der mulig betegne pladsen for ødelagte gravkamre. Mod NØ 1 randsten, mod SØ 40 randsten, mod NV 29 randsten.

Undersøgelseshistorie

1847
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid2 jættestuer [sb. 150-151], 1/4 time fra Vedsted pastorat, mod vest, i hvis nærhed en af de stenhuggere bor, som på grund af stenene har ødelagt disse smukke mindesmærker, er af betydelig længde. Den nordligste [sb. 151] af dem er 170 skridt lang og 16 fod bred. Fem stenkamre er ødelagt ved sprængning af de store dæksten og sidesten, og så ligger de delvis formåls- og nytteløst spaltede stykker endnu i kamrene.... Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1921
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921
Registrering via historisk dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBesigtigelse pga. avisartikel om ødelæggelse af høj.
1921
Museal besigtigelse - Haderslev Museum
1927
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, 115 m l. i NØ.-SV., 8-12 m br. Jordhøjen 1.50-2.00 m høj. 15 m fra NØ.-Enden et Hul efter et fjærnet Kammer, 6 m i Tværm. foroven. 9 m fra dette et lignende Hul, lige til Højens Bund, heri ses 2 store, væsentlig jorddækkede Sten, fra et ødelagt Kammer. Hullet 6 m i Tværm. foroven. 14 m, 20 m og 32 m fra Dyssens SV.-Ende ses lignende Huller efter fjærnede Kamre. (Afstandene er maalt til Hullernes Centrum). I det midterste ligger 2 sprængte Sten fra Kamret, i det sydligste 2 andre sprængte Sten. Hullerne er 6-7 m i Tværm. foroven. I SV.-Enden ses 1, jorddækket Randsten, i SØ-Siden 46 Randsten, deraf 6 væltede og delvis jorddækkede. Der er store Huller i Stenrækken. For NØ.-Enden ses 1, lidt udskreden Sten, i NV-Siden 32 Sten, med store Mellemrum, 1 væltet. Forhen fredlyst af Haderslev Amts Museum, i 1925 overgaaet til Nationalmuseet I. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1927
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt uregelmæssig sekssidet 0,4146 ha stort Grundstykke, med 2 Oldtidsmindesmærker [sb. 150-151], nemlig: En Langdysse, 140 m l. i NØ-SV, 10 m br., 1,5-2 m h. 9 m og 15,5 m fra NØ-Enden, samt 10 m, 10,6 m og 15,5 m fra SV-Enden ses Fordybninger, hvori store Sten, der mulig betegner Pladsen for ødelagte Gravkamre. Mod NØ 1 Randsten, mod SØ 40 Randsten, mod NV 29 Randsten....Sb.Nr. 150, 151, 155 og 157: 100 m-Grænsen ønskes!
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal restaurering - Haderslev Museum
1945
Beskadigelse/hærværk - Haderslev Museum
1945
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering af høj pga. værnemagtens ødelæggelser.
1945
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1978
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1978
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidArealfredning af et område.
1982
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1982
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 1,7 x 115,0 x 10-15 m. Velholdt. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links