Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
262914a
Sted- og lokalitetsnummer
010408-33
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fritstående dyssekammer, rektangulært, 4 sidesten og 1 dæk- sten, ca. 1,5 x 0,5 m. I ager.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Gaardeier Andreas Johansen's Mark, Matrno. 7, ligge, øst for Helsingørveien, to smaa Langdysser [sb.33-34] tæt ved hinanden. Den vestlige Langdysse [sb.33] er 29 Fod bred og i Retningen Nordøst-Øst til Sydvest-Vest 35 Fod lang. Paa den østlige Side er der 8 Randstene, paa den sydlige 3 og paa den vestlige 3. -15 Fod fra den sydlige Ende staar et kisteformet Kammer i Retningen Nordøst-Nord til Sydvest-Syd, det bestaar af 4 Sidestene, een for hver Ende og een paa hver Side. Den nordlige Endesteen er 1 3/4 Fod lang, den modsatte 1 5/12 Fod lang, den østlige Sidesteen er 5 1/6 Fod, den vestlige 4 5/12 Fod lang. Kisterummet er 3 2/3 Fod langt. Overliggeren, som er væltet bort, er 4 5/12 Fod lang og paa Midten 2 2/3 Fod bred.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Dyssekammer, rektangulært, 4 Sidesten og 1 Dæksten, ca. 1,5 x 0,5 m. I Ager. [[J.967/56: totalt sløjfet i 1952.]].
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterFFM_AFLYS,S

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links