Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332410
Sted- og lokalitetsnummer
030318-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 24/5 1894, baroniet Løvenborgs administrationskom- mission; fredningen tiltrådt af arvefæsteren Anders Larsen. Bydysse, langdysse 17 x 11 x 1,5 m. To kamre; det sydlig- ste 4 bæresten og nedvæltet dæksten, det nordligste af 5 bæresten og nedvæltet delvis sprængt dæksten. Randsten: N 4, Ø 8, S 5, V 3 næsten alle væltede.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med 2 Kamre, "Bydysse" kaldet. Den bestaar af en 5' høj, 52' lang, 35' bred Høj, i Retning N-S, omgiven af 20 Randsten, imod Nord er 4, imod Ø, 8, imod S.5 og imod V.3 Stene, de ere næsten alle væltede og nedsunkne i Jorden. 17' fra Højens Sydende findes et Kammer med Retning N.N.Ø.-S.S.V., 5'7" langt, 1'8" bredt maalt foroven, forneden er det bredere, da den store østlige Sidesten skraaner stærkt ind, den er 5 1/4' bred. Den anden Side dannes af 2 Stene, c og d, 3' og 3 1/3' brede, sydlig Endesten er 2' bred. Disse Stene er 4 1/3' - 4 3/4' høje. Kammerets nordlige Ende er lavere, nemlig 3' høj, og dannes ikke af en enkelt Sten, men af mange Haandsten, der vare stablede ovenpaa hinanden (se hosstaaende Skitse). Mellem a og b samt a og d. er en omhyggelig Pakning af flade Skifer. Overliggeren er skudt ned over Kammerets sydlige Ende, den er 7' l., 4 2/3' bred, 3 1/3' tyk. - c. 8' Nord for dette findes det andet Kammer med omtrent samme Retning, det er 4' langt, 1 1/4' bredt (maalt foroven) og dannes af 1 Sten for hver Ende, 2 paa hver Side. Endestenene g og k ere 1 1/4' brede, af Sidestenene er h 2 1/4', i 1 3/4', l 2 1/2', m 2' bred, de ere alle c. 3 1/2' høje, deres Top er i Niveau med Højens Fyld. Smuk Stenpakning mellem g og h, l og m, m og g. Overliggeren er væltet af og et Stykke sprængt af den, den er nu c 4' lang. - Begge Kamre ere udgravede (Zinck). [Sb.] Nr.4 og 5 ligge paa Matr.Nr.3, Arvefæstelod under Løvenborg. Gaardmand er Anders Larsen Smed i Ondløse. I Skødet er Forbehold om Mindesmærkernes Fredning. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Bydysse", Langdysse, 17 x 11 m., 1 1/2 m høj. To Kamre, det sydligste af 4 Bæresten og nedvæltet Dæksten, det nordligste af 5 Bæresten og nedvæltet, delvis sprængt Dæksten. Randsten: N. 4, Ø. 8, S. 5, V. 3, næsten alle væltede.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBydysse. Langdysse, mål ca 1,5x17x11 m i N-S'lig retning. Der ses følgende randsten, N 2, Ø 8, S 4, V 3 (antal som kort - kan være tilgroede). Høj ca 1-2 m udenfor randsten. Der er 2 kamre. Det S-lige i N-S retning med 2 sten mod V, 1 S, 1 N (sekundær?) 1 lang Ø, en nedskredet dæksten mod SV, 1,5 m over terræn, indre mål ca 1,6x0,6 m. Det N-lige N-S retning af 5 bæresten (2 V, 2 Ø, 1 N) mål ca 1,2x0,4 m med en afvæltet, sprængt dæksten mod Ø, aflangt kammer. Der er spor af huler af grene og kvas, og der har været afbrændt et mindre halmbål? ved højens S-side. Mod N er en mindre stendynge og et ældre markredskab ved højfod. Placering som 3324.11, her ved vandhul mod N. Kan ved pleje blive et finere oldtidsminde. 11/7-83: Henvendelse til ejer (ikke hjemme) traf halvvoksen datter og bad hende give besked om det ulovlige i bålafbrænding og placering af marksten (dyngen ikke særlig stor). Ejer:. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links