Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332413
Sted- og lokalitetsnummer
030318-14
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 24/5 1894, baroniet Løvenborgs administrationskom- mission. Grimmedysse, dyssekammer, 4 bæresten, 2 gangsten, ingen dæk- sten.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse med kort Gang, "Grimmedysse" kaldet. Kammeret er aflangt i Retning NNV-SSØ, aabent imod Syd, c. 5' langt, 2 1/2' bredt, dannes af 1 Sten imod N. og Ø., den sidste er sprungen i 2 Stykker, imod V. er 2 Stene. Gangen, hvis Bredde er 1'8", dannes af 2 mindre Stene, fra disses Sydende til Kammerets Nordende er 6'4". Alle Stenene rage c. 1' op over Jorden. Overligger mangler. Dyssen anlagt øverst paa en svag Højning. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Grimmedysse", Dyssekammer, 4 Bæresten, 2 Gangsten, ingen Dæksten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGrimmedysse. Dyssens høj måler ca 0,5x7x7 m (med diffus højfod). Midt på højrest er 1 aflangt dyssekammer med 2 bæresten V, 1 N 1 større flækket Ø, 2 gangsten S (ingen tærskelsten kan spores), retning NNV-SSØ. Mål (- gangsten) 1,40x0,8 m, med gangsten 2x0,8 m. stnene rager ca 0,4 m op over terræn. Der ligger en større flad sten ca 6 m V for kamret - dæksten? Der anes flere mindre sten om/ved højfod, fodkransrest/sekundære? Der ligger noget kvas og afskårne grene/mindre træer på højen. den ligger ca 2-3 m fra opkørt skovvej på højning nær vådområder, ca 200 m fra skovvej, 0,5 km fra offentlig vej. Ejer: Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links