Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33249
Sted- og lokalitetsnummer
030318-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 24/5 1894, baroniet Løvenborgs administrationskom- mission; fredningen tiltrådt af fæsteren Hans Lar- sen. Sølvbæger. Dyssekammer af 4 bæresten, 1 tærskelsten, 1 dæksten, 2 gang- sten. Højen 7 m i diam.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse med femsidet Kammer. De 4 af de 5 Stene, der danne Kammeret, ere høje og svære, alle c. 4 3/4' høje, 3 1/2'-4 3/4' brede, den 5te Sten derimod, der vender mod Øst, er langt mindre, 2' bred, 2 1/2' høj, udenfor denne er bygget en Gang af 2 Stene, af hvilke den nordre er vætet, de ere 2-3' høj, c. 3' brede, deres Afstand har været c. 2'. Kammerets største Tværmaal er 5', mellem Stenen paa nordøstlig og Stenen paa sydvestlig Side,der ere parallele, er en Afstand af 4 1/3'. - Kammeret dækkes af en Overligger, der er c. 7 1/2' fra N-S, 7' fra Ø-V. Dyssen ligger paa en c. 4' høj Høj, der nu er stærkt beskaaret, saa at dens Tværmaal kun er c. 25'. Højen er stærkt tilgroet. Den er beliggende paa en jævn Bakke, omgiven af mange lignende Bakker. Kammeret er udgravet. - Gaardmand er Hans Larsen, Fæster under Løvenborg. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Bæresten, 1 Tærskelsten, 1 Dæksten, 2 Gangsten. Højen 7 m i Diam.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest. Højen er omtrent 4-kantet afpløjet og måler ca 1x7x7 m. Omtrent midt på højen er et 5-kantet kammer med 1 sten mod N, 1 V, 2 S, 1 tærskelsten Ø, 2 gangsten og 2 mindre gangsten Ø for disse, indre mål ca 1,6x1,3 m. Dæksten rager ca 1,5 m op over højen. Højen er tæt tilgroet af nælder og brombærkrat. Den ligger på en mindre bakke i et småbakket landskab, ca 75 m fra offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer i et småbakket landskab. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links