8296 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332418
Sted- og lokalitetsnummer
030317-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 27/9 1894, gdr. Christen Christensen. Sølvbæger. Afmærkn.: MS 1911, løjtnant Lassen Langdysse, kun med lidt jordhøj. 2 kamre, det vestlige af 4 bæresten, 2 gangsten, ingen dæksten, det østlige af 5 bære- sten, 1 tærskelsten, 1 dæksten, 2 gangsten. Kun mod N rand- sten 11.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med 2 Kamre, af Randstenene kun nordlig Række bevaret Kamrene ligge Ø-V for hinanden med en Afstand af 9'. Det vestligste, A, er uden Dæksten. Retning NNV. Bestaar af et Kammer (1 Sten i N, forskudt af sit Leje, 1 i V, 2 i Ø, ingen synlig i S) samt en Gang bestaaende af 2 mindre Sten, de 3 Sidesten 18-20" høje, nordlig Endesten 25" høj. Kammerets Bredde 22-25", Gangens 28", Længden c. 5'. Fra Kammerets Sydende til Gangens Sydende c. 2'10". Gangstenene 12" og 8" høje. - Kammer B er fuldstændigere. Kammeret er 4' langt, 2' bredt. For Sydenden en mindre Sten, der netop rager op af Jorden, de øvrige 5 Sidesten hæver sig c. 20" over omgivende Jord. Fylden i Kammeret er 28" fra Overliggerens Underflade. Denne hviler paa de 5 Sten, men er 23" over Tærskelstenen. Endestenene er 20" høje. Overliggeren er c. 6 1/2' lang. - C. 6' nord for de to Grave gaar den nordlige Række af Randsten, den eneste, der er bevaret. Den er c. 60' lang og bestaar vistnok af 11 Stene, næsten alle væltede og delvis skjulte. Kammer A ligger c. 28' fra den vestligste. Af den sydlige Stenrække sidde maaske endnu nogle i et Stendige der strækker sig fra Ø-V i en Afstand af henved 5' fra Kamrene. Af østlig og vestlig Række synes ingen levnet. Kamrene ligge ikke i eller paa nogen Høj. Dyssen meget tæt bevoxet. Bevoksning: 1983: Græs og Nålekrat/-træer
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, kun med lidt Jordhøj, 2 Kamre, det vestlige af 4 Bæresten, 2 Gangsten, ingen Dæksten, det østlige af 5 Bæresten, 1 Tærskelsten, 1 Dæksten, 2 Gangsten. Kun mod N. Randsten: 11.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdyssen måler ca 1x18x7 m, størrelse usikker pga. stengærde, bevoksning og stendynger, retning Ø-V. Der er bevaret randsten mod N 11, mod S 15 (større sten i bunden af stengærde)? Der er 2 kamre. Mod V et aflangt kammer N-S med 1 bæresten V (opr. 2?) 1 N, 2 Ø og 2 gangsten, ingen dæksten, måske er den placeret i stengærdet SØ for kamret, hvor der ligger en større sten (i 2 dele?). Mod Ø et kammer som V, dog 5 bæresten. 1 tærskelsten, 2 gangsten, 1 dæksten ca 1,1 m over terræn, kammer ca 1,6x0,6 m. Der er en større stendynge umiddelbart Ø for dyssen og ved foden og en større brændestak på dyssen og Ø herfor. Aftalte med ejer, at brændet fjernes til vinter, og han sagde, at han var ved at fjerne sten, ligget fra tidligere ejer (hans far død for ca 1 år siden). Dyssen ligger 10 m fra vej om gården. Ca 0,5 km til offentlig vej. Placeret ned ad svag skråning. kan ved pleje blive et finere anlæg. Ejer: 3324.17. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse ved gård, i åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs og Nålekrat/-træer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links